MUS-samtale

MUS har til formål at styrke sammenhængen mellem medarbejderens udvikling, den fælles kerneopgave og Randers Kommunes vision. Her på siden finder du MUS-materialet.

Her på siden finder du Randers Kommunes MUS-materiale. Materialet centrerer sig omkring tre overordnede emner, som er centrale at snakke om til samtalen: Mig som medarbejder, faglighed og relationer. Det er frivilligt om lederen ønsker at bruge materialet.

Formålet med MUS-materialet er at:

  • Understøtte en god dialog om udvikling, mål og arbejdsforhold
  • Styrke sammenhængen mellem opgaveløsning og udvikling samt Randers Kommunes værdier, politikker og visioner
  • Skabe grundlag for en individuel kompetenceudviklingsplan.

Det teoretiske afsæt for MUS-materialet bygger på en anerkendende og løsningsorienteret tilgang til udvikling af mennesket, hvor der fokuseres på, hvad der virker og hvorfor det virker. Det vil sige fokus på styrker, læring, udviklingsmuligheder og potentialer. Ligeledes bygger materialet på den systemiske tilgang, hvor man forstår mennesket som forankret i forskellige systemer – eksempelvis i forhold til borgerne, kollegaerne og ledelsen.

Vær opmærksom på, at der i henhold til kommunalansattes overenskomst skal laves en skriftlig IKU (individuel kompetenceudviklingsplan) en gang årligt. IKU'en skal udarbejdes i dialog mellem leder og medarbejder.

Materialer

Virtuel MUS-samtale

Skal du afholde årets MUS Samtale virtuelt? Her finder du en virtuel udgave af MUS materialet, som kan understøtte den virtuelle samtale. Vi anbefaler at du anvender Microsoft Teams.

MUS Samtalehjul

Som et værktøj til samtalen er der udviklet et MUS samtalehjul med tilhørende dialogkort. Du kan som leder bestille samtalehjulet og dialogkort ved hjælp nedenstående bestillingsseddel.

Kontakt