TUS med IKU
TUS med IKU er et alternativ til MUS-samtalen – særligt for de ledere, der har et stort ledelsesspænd. Her på siden finder du materialerne for TUS med IKU.
Her på siden finder du Randers Kommunes materiale for TUS med IKU. Materialet centrerer sig om to overordnede emner, som er centrale at tale om til samtalen: Faglighed og relationer. Det er frivilligt, om lederen ønsker at bruge materialet.
Formålet med materialet er:
- At skabe fælles forståelse og retning som team i forhold til kerneopgaven og samarbejdet
- En mulighed for at gøre status og kigge fremad
- TUS med IKU munder ud i en Individuelle Kompetenceudviklingsplan (IKU).
Det teoretiske afsæt for TUS med IKU bygger på en anerkendende og løsningsorienteret tilgang til udvikling af mennesket, hvor der fokuseres på, hvad der virker og hvorfor det virker. Det vil sige fokus på styrker, læring, udviklingsmuligheder og potentialer. Ligeledes bygger materialet på den systemiske tilgang, hvor man forstår mennesket som forankret i forskellige systemer – eksempelvis i forhold til borgerne, kollegaerne og ledelsen.
Vær opmærksom på, at der i henhold til kommunalansattes overenskomster skal laves en skriftlig IKU (Individuel Kompetenceudviklingsplan) en gang årligt. IKU'en skal udarbejdes i dialog mellem leder og medarbejder.