Demensprojekt Randers
Demensprojekt Randers er et tilbud til borgere, som har en udviklingshæmning kombineret med demens.
Randers kommune har gennem en længere periode haft et særligt fokus på borgere, der har en udviklingshæmning kombineret med demens. Som et led i dette fokus blev Botilbuddet Kastanjebo oprettet, som er Randers Kommunes specialtilbud til målgruppen.
Formålet med denne side er vidensdeling til fagpersoner, som arbejder med målgruppen og den vil løbende blive opdateret med relevant information, metoder samt redskaber i takt med, at projektet udvikler sig.
Kastanjebo er Randers Kommunes bo- og aktivitetstilbud til voksne i aldersgruppen 55-85+ år med udviklingshæmning kombineret med den aldersbetingede somatiske lidelse demens. Kastanjebo hører under Center for Handicap og er et helhedstilbud, hvor der ydes støtte til at udvikle/bevare færdigheder og sociale kompetencer. Der tilbydes individuel tilrettelagt støtte, hvor formålet er, at den enkelte bliver i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Følelsen af ligeværdighed og af at blive anerkendt som menneske, evnen til at rumme sine medbeboere og blive rummet, følelsen af at høre til, roen og nærværet indbyrdes i gruppen er livsbekræftende for beboerne.
Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige levetid for personer med udviklingshæmning nærmer sig levetiden for den øvrige del af befolkningen. Frem mod 2035 vil antallet af ældre udviklingshæmmede således øges markant. Den stigende alder betyder, at aldersbetingede sygdomme bliver hyppigere, herunder ikke mindst demenssygdomme. I den øvrige befolkning har cirka 5% af alle over 65 år en behandlingskrævende demens, mens det blandt udviklingshæmmede gælder for 22%, altså en betydelig overhyppighed.
På baggrund heraf har sundhedsstyrelsen bevilliget tilskud fra puljen ”Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner”, som skal anvendes til efteruddannelse af fagpersoner, der arbejder med ældre borgere med en udviklingshæmning kombineret med demens. Projektet strækker sig over en periode på to år fra december 2017- december 2019.
Projektet består af en række kompetenceudviklingsindsatser samt initiativer til fastholdelse, forankring og spredning af viden i praksis. Der er tale om 3 dages efteruddannelse til alle faste medarbejdere på Kastanjebo samt uddannelse af en specialist indenfor området: borgere med en udviklingshæmning kombineret med demens. Specialisten har som opgave at koordinere og støtte implementeringen af diplomuddannelse med retning indenfor demens i praksis i organisationen, at understøtte at alle tilbud til borgere med udviklingshæmning i Randers kommune har samme praksis og tilgang til gruppen af borgere med demens samt at de anvender anerkendte metoder. Målet er at opnå en ensartet tilgang i form af et fælles sprog og forståelse, for derigennem at optimere indsatsen, til gavn for beboere og pårørende.
Projektet skal være med til at sikre bedst mulig livskvalitet for borgere med udviklingshæmning og demens og dennes pårørende. Dette kræver en kvalificeret socialpædagogisk og plejemæssig tilgang/metode, både på specialisttilbud, fx Kastanjebo, samt i de levemiljøer hvor borgere uden demens bor, men hvor den tidlige demens skal spores af kvalificeret personale.
Tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning kan være svære at opdage, da der i forvejen er tale om kognitive funktionsnedsættelser. Kendskab til en demensdiagnose og sygdommens forløb er et vigtigt redskab i forhold til valg af socialpædagogiske interventioner og metoder, der har en gavnlig og positiv effekt for de demensramte og deres pårørendes livskvalitet.
Efter projektets afslutning kan Christina Rahbek Virenfeldt Pedersen kontaktes ved behov for demensfaglig sparring. christina.r.v.pedersen@randers.dk
Denne side bliver løbende opdateret.
Sundhedsstyrelsen, Tema om udviklingshæmning og demens.
I Center for Voksenhandicap er der fokus på demens. For at understøtte dette bliver dét at sikre, at den faglige viden er tilstede ligeledes afgørende. I dette notat beskrives det, hvordan opgaven omkring demensindsatsen er organiseret i Centret.
Organisering
Der skal være viden om demens på fire forskellige niveauer i Centret:
- Demenskoordinator
- Netværksgruppen
- Den enkelte medarbejder på de relevante arbejdspladser
- Ledelse.
Demenskoordinator
- Formidler ny viden fra kurser/samarbejdet med demenskoordinatorer i SKO til netværksgruppen
- Tovholder på undervisningsaktiviteter på de enkelte arbejdspladser (aktiviteterne planlægges på de to årlige møder)
- Indgår i netværksgruppe med Omsorgsområdet.
Medarbejder der varetager opgaven som demenskoordinator.
Netværksgruppens medlemmer
- Udarbejdet materiale, som ligger på Broen (intranet), omkring demens generelt indenfor handicapområdet, revideres på møderne ligesom der planlægges undervisningsaktiviteter.
- Udarbejder et årshjul, der sikrer den kontinuerlige udfyldelse af demensskemaer og udbredelse af metodesamlingen.
- Sikrer, sammen med borgernes kontaktpersoner, at der udarbejdes plejeplan/dagsstruktur og at denne løbende opdateres
- Opmuntre kollegaer til at have fokus på demens og tage emnet op på møder og benytte "blomsten" som metode i forhold til personcentreret omsorg.
Medarbejdere i netværksgruppen:
- Christina Kjeldsen (Bocenter Harridslev)
- Line Warrer Nikolajsen - Barsel (Neptunvej)
- Dina Greve Thomsen (Neptunvej)
- Marianne Elmstrøm Stegger S Møller (Marienborgvej)
- Mette Mulvad Grøndahl (Afd. Leder Bocenter Harridslev og Kastanjebo)
- Jan Westphael (De små bofællesskaber).
Den enkelte medarbejder er:
- Ansvarlig for, at følge relevante metoder/guideline
- Ansvarlig for, at tage kontakt til demenskoordinator, kollega i netværksgruppen eller leder hvis der opleves demensproblematikker.
Daglig leder er ansvarlig for at den enkelte medarbejder har opnået viden om demens.
Samarbejde med Omsorgsområdet
Demenskoordinator deltager i møder med demensnøglepersonerne på Omsorgsområdet. Der er møder 4 gange årligt. På møderne er fokus på: demensfaglige problemstillinger, udveksling af erfaringer, hjælpemidler, lovgivning osv.
Kontakt
Personalet efterspørger demensfaglig viden hos kollega som er med i demens-netværksgruppen:
- Marienborgvej: Marianne Elmstrøm Stegger S Møller
- Neptunvej: Line Warrer Nikolajsen (barsel), Dina Greve Thomsen
- Bocenter Harridslev:
- Kastanjebo:
- De små bofællesskaber: Jan Westphael
Ved mistanke om demens
- Personalet udfylder tankeskema
- Personalet orienterer sig på demenssiden på broen
- Udfyldelse af demensskemaet (Trindvold).
Handling efterfølgende
- Demenslignende symptomer, der kan skyldes anden somatisk sygdom – med henblik på lægefaglig udredning.
- Tegn på demens der kræver en ændret tilgang – opfølgning via demensskema.
Særlige fokusområder
- Alle borgere med Downs Syndrom skal have lavet demenstest når de bliver 40 år og derefter en gang årligt.
- Demensskema og/eller andre redskaber/metoder
- Tegn og symptomer på demens
- Hvad skal der handles på (pædagogisk/sundhedsfagligt)
Aftaler om det videre forløb
- Lægekontakt
- Særlig fokus på hvilke områder der kræver en indsats
- Hvor ofte bør demensskemaet udfyldes efterfølgende
- Sammenfatning af forløbet udarbejdes og lægges på borgerens sag i Sensum.
Udarbejdet af Christina Rahbek Virenfeldt Pedersen, Demenskoordinator. Sidst revideret: feb. 2021
Formål
- At personalet kender fremgangsmåden ved mistanke om demens hos borgere med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne
- At sikre kvalificeret observation til hjælp ved udredning og behandling
- Tidlig indsats
- Flytning.
Definitioner
En tidlig opsporing og indsats er afgørende for at sikre, at mennesker med udviklingshæmning og demens får den optimale pædagogiske støtte og bistand her og nu samt fremadrettet.
Personer med Downs syndrom er i høj risiko for at udvikle Alzheimers demens i en tidlig alder.
Demens gør, at nerveceller, og dermed neurale netværk i hjernen, går til grunde over tid – dvs. at de kognitive funktioner svækkes.
Kliniske kernekriterier for demens:
- Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter
- Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktions- og præstationsniveau
- Symptomerne kan ikke forklares af fysisk og/eller psykiatrisk sygdom
- Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeret ved en kombination af a. oplysninger fra borgeren og en informant med godt kendskab til vedkommende; og b. en objektiv kognitiv vurdering i form af enten en kognitiv screening (en mental statusundersøgelse) eller en neuropsykologisk undersøgelse.
- Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelse involverer svækket evne til at tilegne sig og huske nye oplysninger. Symptomerne omfatter: at borgeren spørger om de samme ting flere gange eller gentager sig selv under samtale, har svært ved at finde sine personlige ejendele, glemmer begivenheder eller aftaler, taber tråden i velkendte handlinger.
Fremgangsmåde
Det anbefales, at man udfylder demensskema første gang i 35-40 års alderen og derefter ca. en gang årligt for at følge den samlede funktionsevne.
Personalet/botilbuddene kan med fordel have demensskemaer som fast del af deres årshjul.
- Når personalet har mistanke om demens hos en borger kontaktes egen læge. Egen læge informeres om de funktionstab der er observeret (på baggrund af demensskema)
- Derudover skal der igangsættes en proces omkring værgemål ved et fremtidigt behov for flytning pga. ændrede behov for pleje, omsorg, miljø, tilgange mm. Eller behov for at andre varetager borgerens interesser i forbindelse med behandling m.m.
Lægens opgave er at afdække om der er andre årsager til symptomerne: dårlig hørelse, nedsat syn, depression, delir, vitaminmangel, urinvejsinfektion, stofskiftesygdom mm. Der kan være mange fysiologiske årsager til den ændrede adfærd/nedsatte kognitive funktionsniveau.
Hvis lægen ikke finder fysiologiske årsager henviser han/hun til den centrale henvisning PCV. Denne henvisning kommer herefter igennem til Psykiatrisk klinik 1, team for psykisk syge borgere med udviklingshæmning i Risskov. De laver en udredning på baggrund af spørgeskemaet DSQIID udfyldt af personalet/pårørende, yderligere blodprøver, evt. EKG og scanning(er).
Det er kontaktlægen på Psykiatrisk klinik der står for diagnosticering.
Ved behov for yderligere information kontakt demenskoordinator Christina Pedersen.
Samtykke/værgemål
Hvis en borger varigt ikke er i stand til at varetage egne interesser, kan informeret samtykke til behandling gives af patientens nærmeste pårørende eller en værge. De pårørende eller en værge skal have information i det omfang, det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den konkrete situation.
Udarbejdet af Christina Rahbek Virenfeldt Pedersen. Instruksen vil løbende blive ajourført og evalueret.
Kastanjebo har udviklet en guideline, som de udleverer til nye medarbejdere samt vikarer. Den giver en kort indføring i, hvad demens er samt gode råd og redskaber til kommunikation og en god og ensartet pleje.
Giv gerne ny personale, vikarer m.m. Giv dem tid til at læse denne når de er i følvagt.
Hvad er demens?
- Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion.
- Mennesker med Downs syndrom har stærkt forhøjet risiko for at udvikle en demens sygdom (Alzheimers) Den forårsager at selve nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde.
- De primære symptomer på demens viser sig ved svækkelse af funktioner som hukommelse, opmærksomhed, orienteringsevne, indlæringsevne, overblik og dømmekraft. Dette kan medføre en række sekundære symptomer som f.eks. angst, fortvivlelse, mistydning, vrede og afmagt. Det kan være rigtig svært at håndtere og kan give anledning til unødvendige konflikter.
Kommunikation
- Hav øjenkontakt, vær på niveau med personen for at sikre sig at personen ved det er ham eller hende du taler til (øjenhøjde).
- Sig navnet på personen du henvender dig til.
- Tal højt og tydeligt, undgå lange sætninger/spørgsmål.
- Giv tid, mennesker med demens har brug for ekstra tid for at kunne reagere på omgivelserne og respondere på eventuelle spørgsmål/henvendelser eller lignende.
- Kropssprog kan sige mere end ord, vær derfor opmærksom på borgerens kropssprog og ikke mindst dit eget.
- Nogle gange kan det at holde i hånd eller berøring på arm f.eks. være nok i kontakten. Men det er igen afhængig af personen og dennes livshistorie.
- Vær til stede, det kan være positivt for mennesker med demens at kunne se dig, det kan forebygge følelsen af afmagt og det at være fortabt.
- Når man arbejder med demente udviklingshæmmede skal man arbejde procesorienteret og ikke målorienteret. Det vil sige at man har fokus på hvordan (beboeren er blevet vasket) ikke at (beboeren er blevet vasket).
- Kig billeder, billeder er gode som udgangspunkt for en samtale.
- Billeder kan understøtte et verbalt budskab, fx ved at vise et billede af en kop, mens man fortæller, at nu er det kaffetid.
- Signalord – det er vigtigt at personalet bruger samme benævnelser for situationer og genstande. Fx alle omtaler måltider som spise, ikke som morgenmad, aftensmad osv.
- Konkreter kan understøtte det talte sprog, ved fx at vise en gaffel i forbindelse med ordet spise. Det er vigtigt at anvende samme genstand til samme aktivitet.
En ensartet pleje
- Det er vigtigt at man er konsekvent og samarbejder i personalegruppen, sådan at der ikke skabes forvirring for den demente. Genkendelighed er sammen med overskuelighed og tryghed nøgleord for de fysiske rammer.
- En plejeplan omfatter de bedste måder at udføre plejen, tilpasset den enkelte.
- Alle medarbejdere, der deltager i plejen, skal være bekendt med hvilken pleje og socialpædagogiske tiltag der skal bruges overfor den enkelte beboer.
- Plejeplanen opdateres løbende, da der i demensforløb kan ske skred i forhold til funktionsniveau m.m.
Når man arbejder med borgere med demens er det fortsat vigtigt at have individuelle behov for øje, det betyder meget i forhold til livskvalitet. Det kan være af stor betydning at modtage ros/opmuntring, selvom der er mange ting den demente ikke længere formår. Omsorg er lig med masser af menneskelig kontakt, socialt samvær og fysisk aktivitet (sansestiumli).
Ovenstående er kun ment som guidelines da man trods sin demens diagnose har en historie gennem det levede liv og der er ikke to mennesker der er ens selvom de begge er diagnosticeret med demens.
Demensskema (Trinvold) – skema til observation for demens
Vurderingsskemaet er målrettet personer med udviklingshæmning. Skemaet sikrer observation af ændret adfærd og funktionsevne og giver et fælles grundlag for vurderingerne af personens funktionsniveau.
Skemaerne er dokumentation for observationerne og et supplement i udredningen.
Hvis diagnosen demens er stillet, vil besvarelserne beskrive, hvorledes demensen udvikler sig, og er en fælles vurdering af, hvor der skal kompenseres.
Ideen til udarbejdelse af vurderingsskemaet er fra: Gottfries-Bråne-Steen skalaen (GBS) 1982, som var målrettet normalområdet og var ikke konstrueret med henblik på at fungere som diagnostisk instrument.
Hvilke områder observeres i skemaet?
- Motoriske funktioner
- Intellektuelle funktioner
- Følelsesmæssige funktioner
- Basale funktioner
- Sædvanlige symptomer ved demens.
Der er under hvert afsnit flere spørgsmål. I alt 34 spørgsmål.
Skemaet afsluttes med et samlet skema, hvor resultaterne kan indføres af flere demensskemaer udført over tid på samme person. Resultaterne vil give et overblik over, hvorledes personens funktionsevne har ændret sig.
Hent trinvolds-vurderingsskema.
Kitwood-blomsten
Tom Kitwood anskuer demens som en tilstand, hvor færdigheder går tabt samt stemnings- og handlemønstre ændres. Han opstiller fem psykologiske behov, som mennesker med demens har behov for at få opfyldt. Disse er trøst, tilknytning, inklusion, beskæftigelse og identitet. Disse har han samlet i en figur i form af en blomst. Vedhæftet er denne blomst samt en vejledning til, hvad de enkelte behov dækker over.
E-læringskursus om udviklingshæmning og demens
Gratis e-kursus omhandlende demens fra Nationalt Videnscenter For Demens
App viden om demens
Dysfagi e-learningskursus
E-learningskursus
Et trygt og værdigt liv med demens - National demenshandlingsplan 2025
Randers Kommunes værdighedspolitik
Handicapplanen for udviklingshæmmede i Randers Kommune (pixiudgaven)
FN Handicapkonventionen
Socialpædagogik og demens - Socialministeriet
Udviklingshandicap og demens tidlig opsporing - LEV
Når regler møder virkeligheden (SL fagblad)
Mennesker med udviklingshæmning og demens - bog
Udgivelser fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har udgivet tre demenshåndbøger for medarbejdere og ledere der drager omsorg for borgere med demens. Håndbøgerne indeholder konkrete og praksisnære inputs til det social- og sundhedsfaglige arbejde med at sikre god og værdig pleje for mennesker med demens.
Håndbogen "Personcentreret omsorg i praksis" giver en introduktion til, hvordan man kan møde mennesker med demens med en personcentreret tilgang og dermed øge deres trivsel og velbefindende i hverdagen. Den indeholder også konkrete eksempler på, hvordan man kan hjælpe og agere over for borgerne, selv når deres adfærd er er svær at forstå.
I håndbogen er der også en række forskellige metoder og værktøjer, som kan bruges i dette arbejde.
Håndbogen er en ud af tre håndbøger som er udgivet i 2019. De to andre håndbøger har titlerne "Palliativ pleje, omsorg og behandling" og "Faglig ledelse i praksis" (disse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside).
Håndbogen er en del af Sundhedsstyrelsens Demenshåndbøger, der har til formål at give konkrete og praksisnære inputs til det faglige arbejde med at sikre god og værdig pleje for mennesker med demens.
Demenshåndbøgerne skal være med til at understøtte en mere ensartet høj kvalitet af indsatserne på tværs af kommuner og regioner i plejen og omsorgen for mennesker med demens.