Den gode omgangstone

Læs her om omgangstonen i Randers Kommune - herunder tiltag og redskaber til brug i samtalen om omgangstonen.

I Randers Kommune lægger vi vægt på en positiv kommunikation og særligt herunder en god omgangstone med betydning for den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. Vi definerer en god omgangstone som en måde at interagere med andre på, der er respektfuld, venlig, og passende til situationen. Det indebærer at være lydhør over for andres følelser og behov, samt at kommunikere klart og effektivt. En god omgangstone kan variere afhængigt af kultur, sociale normer og individuelle præferencer. Generelt vil god omgangstone hjælpe med at skabe positive relationer mellem mennesker ved at fremme tillid og forståelse. Det kan også bidrage til et mere harmonisk arbejdsmiljø ved hjælp af hensynsfuld adfærd over for kollegaer.

Temaet 'Den gode omgangstone' er en del af MED-årshjulets temadrøftelser. Herunder kan downloades et PowerPoint, som kan bruges til præsentation af indholdet på MED- og/eller personalemøder.

Der udbydes yderligere en survey til lokal måling, så arbejdsmiljøgrupperne kan få et indblik i omgangstonen på den enkelte arbejdsplads. Personale og HR kan bistå i udsending og afrapportering af surveyen og dens resultater, der kan bruges som et udgangspunkt for en lokal drøftelse om omgangstonen.

Skriv til HR@randers.dk for at få adgang til surveyen.

Kontakt