Kurser og webinarer m.m.

Hent materiale og info fra aktuelle kurser/konferencer/webinarer, som medarbejdere eller ledere har deltaget i.

Vidensdeling efterår 2020

Webinar: "Den gode samtale"

Webinar: Een Af OS: Et fokus på unge og psykisk mistrivsel

Rusmiddelkonference den 22. januar 2020

Oplægsholdere:

  • Søren Holm: PHD i Folkesundhedsvidenskab, har forsket i evidensbaseret rusmiddelforebyggelse
  • Mads Uffe Pedersen: Professor ved Center for Rusmiddelforskning (Aarhus Universitet)

Søren Holms oplæg - Cannabiskulturens legitimerende funktion

Oplægget tager udgangspunkt i at hash, særligt blandt unge, har fået en særstatus, hvor det af flere anses for at være uskadeligt eller ligefrem ses i et positivt lys. Dette tilskrives delvis en identitetsforandring, hvor der fra 12-13 års alderen kan påvises et fald i elever, der anser hash som skadeligt. Dette sker bl.a. gennem identifikation med en subkulturelle grupperinger. Den kultur der er omkring cannabis bidrager hertil gennem:

  • Normalisering: Flertalsmisforståelser/sociale overdrivelser skaber en forestilling om at brug af cannabis er mere udbredt end det reelle tal, og dermed naturligt at prøve som ung.
  • Neutralisering: Skadevirkninger tales ned. Sammenligninger med andet der er "lige så skadeligt".
  • Glorificering: Fokus på de positive effekter af hash/cannabis. Kulturen bidrager til dette gennem musik, videoer og andre medier.

Der er vigtigt at være forberedt på den unges argumenter indenfor disse kategorier. Der er evidens for at det er mere virksomt at gå ind i en personcentreret dialog, der får den unge til at reflektere fremfor en meget konfronterende tilgang.

Mads Uffe Pedersens oplæg - Metodeprogrammet og hvad der kom ud af det

Statisk ses en øget risiko for misbrug hos unge med psykiatrisk diagnose eller unge der udviser problemer ift. adfærd (eksternaliserende) eller mistrivsel (internaliserende) i skolen. Gennemgang af forskellige problemløsningsorienterede behandlingsmetoder. Ifølge undersøgelsen ses størst effekt af den strukturerede og helhedsorienterede indsats (særligt fremhæves MOVE), hvor der på baggrund af interview med den unge samt behandlingsplan ses på den unges samlede livssituation. Metoden bygger derudover på et systematiseret tværfagligt/tværsektorielt samarbejde med den unge i centrum. Som motivationsfaktor gøres bl.a. brug af belønning for fremmøde i form af gavekort). Undersøgelsen viser, at er er god effekter sammenlignet med andre behandlingsformer. Herunder afledte positive effekter på andre livsområder (uddannelse/reduceret kriminalitet). Der gives eksempler fra projekter ("Kombas" og "Jobrus"), der bygger på metoden.

Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen?

Oplæg om Beskæftigelsesindikatorprojektet – d. 21/11 2019

Væksthusets Forskningscenter gennemførte i perioden 2011-2016 Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP). BIP er et projekt, der skaber ny viden og skærper et fagligt fokus på beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige i Danmark. Målet med projektet er at undersøge sammenhængen mellem udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed og sandsynligheden for, at den udsatte ledige kommer i arbejde.

Det er viden, som fremover skal bruges til at kvalitetssikre og evaluere effekten af beskæftigelsesindsatser til gavn for udsatte ledige. Og samtidig vil den være til gavn for beskæftigelsesmedarbejdernes måde at handle og tænke på i arbejdet med udsatte ledige. Det er første gang nogensinde, der er gennemført et så omfattende progressionsmålingsprojekt.

Helt konkret er projektet blevet gennemført i samarbejde mellem 10 jobcentre i Danmark, en ekspertgruppe sammensat af forskere og praktikere samt Væksthuset. Fra 2011 til 2016 har omkring 4.000 udsatte ledige og mere end 300 jobcentermedarbejdere medvirket i projektet. Dataindsamlingen til BIP blev afsluttet ved udgangen af 2016. Væksthuset har i 2017 og 2018 udgivet en række rapporter med resultaterne fra BIP.

For yderligere info om dette indhold i Videnscenter CPI: Kontakt Tanja Mørk - Afdelingsleder Myndighed for Psykiatri Randers Kommune