
Kønsligestilling
I Randers Kommune er der plads til forskellighed og mangfoldighed. Dyk ned på siden og lad dig inspirere af blandt andet Randers Kommunes Kønsligestillingspolitik, viden og praktiske værktøjer.
Vores arbejdspladser og institutioner er bærere af værdier og kultur. Derfor har vi som kommune et stort ansvar for at være bevidste om, hvordan vi møder vores borgere og kollegaer i dagligdagen. Det kræver at vi handler, er nysgerrige og tør stille spørgsmål ved vante måder at tænke og gøre ting på. Her har vi et fælles og personligt ansvar for, at Randers Kommunes Kønsligestillingspolitik kommer til at leve i praksis.
Her på siden findes inspiration til, hvordan I kan arbejde med Kønsligestillingspolitikken i praksis under fanen "Dialogværktøjer". I "Opsamling af kønsligestillingspolitikken", kan I få viden om, hvordan der konkret arbejdes med kønsligestilling i Randers Kommune og på landsplan. Under fanen "Mangfoldig rekruttering" er en guide til, hvordan understøtter en rekrutteringsproces med plads til mangfoldighed. Under fanen "Ligestillingsplanen" er et dokument, som giver de enkelte fagforvaltninger mulighed for at søge midler fra Horizon Europe-rammeprogram. Det er et EU-krav, at alle offentlige organisationer, som søger midler fra Horizon Europe har en Ligestillingsplan.