Forebyggelse
At forebygge stress kræver en vedvarende, fælles indsats fra både ledelse og medarbejdere på jeres arbejdsplads. Det kan bl.a. ske gennem jeres arbejdsmiljøorganisation (AMO). Relationerne og samarbejdet på arbejdet er vigtige at fokusere på i stressforebyggelsen. Når vi har gode relationer til vores kolleger og ledelse, interesserer os for hinanden og bakker hinanden op, kan det virke som et værn mod stress. Opbakningen kan både være følelsesmæssig og praktisk, fx i forhold til at aflaste og kunne snakke om udfordrende opgaver og situationer. Det kan også virke forebyggende, når vi oplever at have et fælles mål, klare prioritering og tydelighed i opgaver og krav. Dette er en vigtig del af indsatsen for at forebygge stress og at styrke trivslen på arbejdspladsen.
Travlhed og stress
Samtidig er det vigtigt at holde fast i forskellen mellem travlhed og stress. Ellers risikerer stress at blive et upræcist hverdagsbegreb, der bruges om alt fra mindre irritationer over øget tempo og travlhed til egentlig stress. Det kan medvirke til, at alle føler sig berørt af stress – og det bliver samtidig svært at skelne de alvorlige tegn på stress fra travlhed. Når der ikke er en klar forståelse af stress på arbejdspladsen, kan det betyde, at alvorlige problemer bliver overset og i sidste ende medvirke til øget sygefravær lever at have et fælles mål, klare prioritering og tydelighed i opgaver og krav. Dette er en vigtig del af indsatsen for at forebygge stress og at styrke trivslen på arbejdspladsen.
Herunder ses to øvelser som kan hjælpe med forebyggelsen af stress på din arbejdsplads. Arbejdsmiljøgruppen eller leder er tænkt som tovholdere i arbejdet med øvelsen, så processen indgår i og koordineres med jeres øvrige stressforebyggende arbejde.
Prioritering af opgaver
Materialet indeholder en PowerPoint med øvelsen "Prioritering af opgaver", som går ud på at skabe dialog om og fælles forståelse af, hvordan vi prioriterer i opgaverne. Øvelsen består af en introduktion, to gruppe øvelser, en fælles dialog og en afrunding i plenum. Praksis: Grupperne skal bruge papir, post-it sedler og flipover.
Giv jeres pausekultur et eftersyn
Materialet indeholder en PowerPoint med øvelsen "Giv jeres pausekultur et eftersyn", som kan hjælpe jeres arbejdsgruppe til at øge jeres bevidsthed om, hvordan i anvender pauser og afbræk i løbet af en arbejdsdag og hvordan i kan bruge det bevidst som et værn mod stressreaktioner.