
TR-sag
Her kan du som TR læse om opbevaring af referater og lignende med personhenførbare oplysninger.
Randers Kommune stiller systemet ”TR-Sag” til rådighed for kommunens tillidsrepræsentanter til brug for opbevaring af materiale i forbindelse med varetagelse af hvervet som tillidsrepræsentant. Det skal være med til at sikre fortrolighed for TR-materiale samt minimere risikoen for brud på persondatasikkerheden.
Det personhenførbare materiale en tillidsrepræsentant opbevarer i forbindelse med varetagelsen af hvervet som tillidsrepræsentant skal opbevares i TR-sag eller et aflåst skab. Materialet må således ikke opbevares på drev eller i Outlook mv. Der er udarbejdet retningslinjer for at tydeliggøre disse krav.
Der skal journaliseres i TR-Sag, for at tillidsrepræsentanterne kan sikre, at materiale med personhenførbare oplysninger i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant opbevares korrekt, således at fortroligheden bevares og risikoen for brud på persondatasikkerheden minimeres.
Den faglige organisation/TR er dataansvarlig for den behandling af personoplysninger, der sker som led i tillidsrepræsentantens varetagelse af sin funktion. Læs mere om TR sag i vejledningen.
Hvis du har spørgsmål til anvendelse af TR-sag, kan du finde hjælp i vejledningerne.