APV målinger samt APV for gravide
Med en revideret APV er det muligt at tage temperaturen på trivslen og arbejdsmiljøet også ud over hvert 3. år, som er den frekvens Trivselsmålingen (kombineret APV og trivselsmåling, der udsendes centralt til alle arbejdspladser) bliver gennemført med. Der kan være behov for (eller krav om) en sådan måling for eksempel efter en omorganisering, omlægning af arbejdsgange eller lignende. Her er også skema til APV for gravide medarbejdere.
Med en revideret APV er det muligt at tage temperaturen på trivslen og arbejdsmiljøet også ud over hvert 3. år, som er den frekvens Trivselsmålingen (kombineret APV og trivselsmåling, der udsendes centralt til alle arbejdspladser) bliver gennemført med. Der kan være behov for (eller krav om) en sådan måling for eksempel efter en omorganisering, omlægning af arbejdsgange eller lignende.
Den reviderede APV styres lokalt og der er flere forskellige redskaber arbejdspladsen kan vælge. For alle APV målinger gælder, at de bør drives af arbejdsmiljøgruppen og følges op af dialogproces og handleplaner. HR hjælper med udsendelse af spørgeskemaer og tilrettelæggelsen af processen, se kontaktoplysninger i højre side.
Vi gør opmærksom på, at alle reviderede målinger er bevaringsværdige og derfor skal journaliseres i SBSYS. Hvis du har yderligere spørgsmål til dette bedes du kontakte HR.
Se endvidere guides til opfølgning mv. på siden Trivselsmåling, APV og lederevaluering.