Forebyggelse af arbejdsbetinget stress

Retningslinjen dækker alle medarbejdere og ledere på socialområdet.

Formålet med denne retningslinje er at alle socialområdets arbejdspladser bliver opmærksom på eventuelle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø samt kunne håndtere disse, så den enkelte medarbejder får de bedste betingelser for at lykkes med kerneopgaven på den enkelte arbejdsplads.

Dette gøres ved at:

• Reducere eller minimere forekomsten af arbejdsbetinget stress
• Arbejde for høj trivsel
• Forebygge stor arbejdsmængde og tidspres
• Forebygge uklare krav og modstridende krav i arbejdet
• Forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

Lokal udmøntning

I forlængelse af socialområdets overordnede retningslinje: Forebyggelse af arbejdsbetinget stress – herunder stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav samt høje følelsesmæssige krav, skal socialområdets enheder udarbejde lokale retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress.

Arbejdsbetinget stress drøftes på alle MED-niveauer en gang om året jf. MED-årshjulet.

For at forebygge den type arbejdsbetinget stress, der kan medføre helbredsproblemer, er det vigtigt at kunne skelne mellem almindelig travlhed og stressbelastninger.

Arbejdsbetinget stress er en akut tilstand, der kan forekomme under belastning, men er i sig selv ikke en sygdom. Tilstanden stress kan dog medføre helbredslidelser og sygdom afhængig af graden og varigheden af stresstilstanden.

Akut stress kan håndteres i kortere perioder, hvilket kan ses som noget positivt, men det er vanskeligt at håndtere langvarigt, intensivt pres.

Stress influerer individer forskelligt alt efter stressens form, omfang og karakter. Endvidere reagerer individer forskelligt på pres og stress, hvorfor stressramte medarbejdere samt ledere vil reagere forskelligt.

Arbejdsbetinget stress skal forebygges og håndteres gennem et samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (jf. BEK nr. 1181 af 15/10/2021 §28).

Der er risiko for stress, hvis der er mangel på indflydelse på eget arbejde, og der ikke er overensstemmelse mellem de krav, der bliver stillet, og de ressourcer der i bredere forstand er til rådighed.

Der er en række faktorer, der kan udløse arbejdsbetinget stress såsom faktorer vedrørende arbejdets indhold, omfang, organisering og samarbejdsforhold; herunder opstillede krav og forventninger til den enkelte medarbejder/leder. Stresssituationer kan være forbigående eller af mere længerevarende karakter.

Forbigående stresssituationer

Disse opstår typisk som følge af kortvarige påvirkninger. Her mobiliserer individet energi og mental skarphed til at håndtere situationen (alarmberedskab). Disse situationer kræver normalvis ikke særlige tiltag eller indsatser på arbejdspladsen.

Længerevarende stresssituationer

Disse opstår, når individet over længere tid befinder sig i en tilstand af alarmberedskab. Eksempler på stressorer der over tid kan medføre længerevarende stress:

• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
• Høje følelsesmæssige krav i arbejdet
• Højt arbejdstempo
• Uretfærdighed
• Lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation
• Længerevarende følelsesmæssigt belastende konflikter.

Derudover kan længerevarende stresssituationer opstå som følge af, at individet har været udsat for belastning med voldsom styrke, f.eks. trusler og overfald, der kan fastholde individet i en tilstand af angst.

I Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø §14 forstås ”Stor arbejdsmængde og tidspres” som en ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet.

For at der er tale om stor arbejdsmængde og tidspres, skal ubalancen medføre, at individet arbejder:

• Intensivt, f.eks. i højt tempo eller uden pauser til restitution og/eller
• Mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution.

Stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for mindsket sikkerhed og sundhed.

§15. Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer:

• Omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning.
• Karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres
• Forebyggende tiltag, herunder de nedenstående tiltag.

Udover ovenstående skal der ved vurderingen lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

I Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø §17 forstås "Uklare krav og modstridende krav i arbejdet", som at der er krav i arbejdet, som ikke er tydelige, eller som er uforenelige. Det kan handle om krav til arbejdets- opgaver, kvalitet funktion samt metoder. Det kan handle om rollefordeling, tidsforbrug, arbejdstempo og arbejdstid.

Uklare krav og modstridende krav i arbejdet kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed.

§18. Ved vurderingen af, om uklare krav og modstridende krav i arbejdet indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer:

• Omfanget af uklare krav og modstridende krav i arbejdet, herunder den tidsmæssige udstrækning
• Karakteren af uklare krav og modstridende krav i arbejdet
• Forebyggende tiltag.

Derudover skal der ved vurderingen lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved uklare krav og modstridende krav i arbejdet.

I Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø §20 forstås ”Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker” som når kontakten med borgere er direkte eller indirekte, og når denne kontakt stiller høje krav til at:

• Sætte sig ind i, rumme eller håndtere borgernes tænkning, følelser eller adfærd
• Håndtere eller skjule egne tanker eller følelser
• Tilpasse kommunikation eller adfærd til de borgere, der arbejdes med.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med borgere kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed.

§ 21. Ved vurderingen af, om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer:

• Omfanget af kontakten med de borgere, der arbejdes med; herunder den tidsmæssige udstrækning
• Karakteren af kontakten med de borgere, der arbejdes med
• Forebyggende tiltag.

Derudover skal der ved vurderingen lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet med borgere.

Stressbelastninger kan resultere i symptomer af forskellig art. Nogle symptomer viser sig hurtigt, mens andre kommer efter længere tids belastning. Der er forskel på, hvor mange symptomer individer oplever.

Eksempler på fysiske symptomer kan være; indre uro, hjertebanken, højere blodtryk hovedpine, mavepine, smerter, svedeture.

Eksempler på psykiske symptomer kan være irritabilitet, træthed/uoplagthed, hukommelses- eller koncentrationsbesvær, depression og angst

Symptomerne kan også komme til udtryk ved ændret adfærd, f.eks. indesluttethed, manglende overblik, vrede, ubeslutsomhed, søvnløshed, nedsat præstationsevne, sygefravær.

Arbejdsbetinget stress kan være et problem på arbejdspladsen i bredere forstand. Indikatorer herpå kan f.eks. være:

• Høj sygefraværsprocent
• Hyppig personaleomsætning
• Hyppige konflikter mellem ansatte eller grupper af ansatte
• Klager fra ansatte
• Antallet af arbejdsskader
• Lav brugertilfredshed
• Konflikter med borgere/pårørende.

I MED-udvalgene arbejdes der systematisk med at styrke de positive faktorer, så medarbejderne har en oplevelse af:

• Et meningsfuldt arbejde
• Forudsigelighed i arbejdet
• Social støtte
• Anerkendelse i arbejdet
• Indflydelse på omgivelser og vilkår i arbejdet
• Realistiske krav og forventninger til opgaveløsningen
• Klare roller i samarbejdet om kerneopgaven
• Kompleksitet af arbejdsopgaver svarer til medarbejderens kompetencer.

Der udarbejdes denne lokale retningslinje på relevant MED-niveau for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress drøftes på alle MED-niveauer en gang om året jf. MED-årshjulet.

Den konkrete indsats kan sætte ind på flere niveauer:

• Individ
• Gruppe – sociale relationer
• Ledelse
• Organisation.

Hent pjece om dialog om stress.

Der udbydes forløb for medarbejdere og arbejdspladser med inspiration til at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Den enkelte leder kan henvise medarbejderen til tilbuddene "Godt i Gang" i forhold til forebyggelse samt håndtering af stress.

I tilfælde af arbejdsbetinget stress skal den pågældende medarbejder/leder kontakte egen læge, for at vurdere om tilfældet kan indberettes som en erhvervssygdom. Stress er ikke i sig selv en anerkendt erhvervssygdom, da det ikke klassificeres som en diagnose, men en tilstand.

Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed og til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, herunder oplysning, instruktion og oplæring (jf. BEK nr. 1181 af 15/10/2021 §28).

Medarbejder

• Opmærksomhed på egen og kollegers trivsel
• Samtale med hinanden og omgås på en måde, der bidrager til gode samarbejdsrelationer
• Påtaler problemer med arbejdsmiljøet konstruktivt og bidrager til at løse disse
• Opfordres til at gå til leder, AMR eller TR, hvis man oplever stresssymptomer eller bliver opmærksom på symptomer hos kolleger.

Kollega/arbejdsfællesskab

• Bidrager til et godt arbejdsmiljø ved at være opmærksom på hinandens trivsel og sammen løse de arbejdsmiljømæssige problemer, der eventuelt måtte være, således at arbejdsbetinget stress i videst muligt omfang forebygges
• Bidrager til en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt styrker gode samarbejdsrelationer
• Udviser forståelse for og hensyn til kolleger, der rammes af arbejdsbetinget stress.

MED og TRIO

• Bidrager til en organisationsstruktur med normer og værdier, som aktivt styrker gode samarbejdsrelationer og et godt arbejdsmiljø
• Sørger for at der udarbejdes trivselsmåling/APV, og at denne indeholder vurdering af, om der findes belastende forhold i arbejdet, som kan bidrage til arbejdsbetinget stress
• Emnet drøftes i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse
• TRIO drøfter konkrete stresssituationer med henblik på forebyggelse.

Leder

• Har særligt fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø - herunder at der arbejdes for at højne positive faktorer i arbejdsmiljøet og reducere belastende forhold
• Er opmærksom på stresssymptomer hos medarbejdere og reagerer på disse
• Er opmærksom på, at det ikke kun er den eller de personer, der direkte berøres af arbejdsbetinget stress, men også resten af arbejdspladsen, der påvirkes af belastninger og stressfaktorer
• Sørger for i samarbejde med MED og AMO, at der udarbejdes arbejdspladsvurderinger, og at disse indeholder en vurdering af, om der findes belastende forhold i arbejdet, som kan bidrage til arbejdsbetinget stress
• Inddrager AMO i at drage læring af konkrete stresssituationer med henblik på at forebygge lignende hændelser.

Randers Kommunes personale- og ledelsespolitik – arbejdsmiljømål

Retningslinjer aftalt i MED

AT-Bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø

AT-Vejledning 4.1.1-2 - Stor arbejdsmængde og tidspres

AT-Vejledning 4.11.1 - Uklare krav og modstridende krav i arbejdet

AT-Vejledning 4.2.1 - Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og 6 sundhed

Godkendt i Sektor-MED Social oktober 2023

Retningslinjen bør løbende blive ajourført og evalueret - Husk at introducere nye medarbejdere til retningslinjern.