Taler til borgmesteren - vejledning

Når borgmesteren holder taler til arrangementer og begivenheder som repræsentant for Randers Kommune sker det med udgangspunkt i taleoplæg lavet af forvaltningen.

Borgmesteren holder hvert år cirka 150 taler som repræsentant for Randers Kommune. Det sker med udgangspunkt i taleoplæg, som forvaltningen har lavet.

Opgaven omkring taleproduktion er delt mellem fagforvaltning og kommunikationsafdelingen. På den måde sikres det, at organisationens samlede ressourceforbrug til taleproduktion er hensigtsmæssigt fordelt samtidig med, at talerne får det rette faglige indhold.

Det skal fagforvaltningen levere

Taler til borgmesteren (eller udvalgsformænd i de tilfælde, hvor borgmesteren har uddelegeret opgaven) bliver bestilt af borgmesterkontoret i den relevante fagforvaltning. Fagforvaltningen udarbejder talemateriale på baggrunden af bestillingen og evt. dialog med arrangøreren.

Følgende materiale skal sendes til kommunikationsafdelingen inden den deadline, der blev oplyst ved bestillingen:

  • Et udkast til en færdig tale
  • Et faktaark

Skal du skrive en tale til borgmesteren, kan du i vejledningen herunder få gode råd og læse mere om kravene til indholdet i det materiale, du skal levere.

Brug for mere inspiration?

Du kan finde taler til borgmesteren fra 2019 og frem i SBSYS.

Talerne journaliseres for et år ad gangen.

I tvivl om noget? Kontakt Kommunikation