Saddelovertræk

Lån en elcykel

Skal du ud af huset i forbindelse med dit arbejde, kan du nu tage turen på en af kommunens elcykler. Hos Udvikling, Miljø & Teknik på Laksetorvet står seks elcykler, der er til rådighed for alle medarbejdere i arbejdstiden.

I og omkring Randers er cyklen ofte blandt de mest effektive transportmidler, hvilket gør cyklen til et oplagt valg som en mere miljøvenlig transportform.

I cykelkælderen i Bygning E står de seks elcykler lige til venstre for indgangen. Her hænger også nøgler, cykelhjelme i forskellige størrelser, og al den information du skal bruge, når du låner en cykel.

Ved lån af en cykel er det vigtigt, at du læser de lånevilkår, der hænger over nøgleskabet. Her står blandt andet, hvordan du registrerer dig, krav til cyklens stand ved aflevering, og hvad du skal gøre, hvis du oplever problemer med cyklen. Der hænger desuden en udførlig vejledning til brug af elcyklerne.

Vi håber, at mange fremover vil benytte sig af denne nye mulighed og tage del i vores fælles bestræbelser på at gøre Randers Kommune til en endnu grønnere og mere bæredygtig arbejdsplads.