
Onboarding - få nye med ombord
Alle nyansatte skal have de bedste forudsætninger for at falde godt til og lykkes i deres nye job. Her kan I finde inspiration til, hvordan I hjælper nyansatte med at få en god start hos jer.
Onboarding er den gode modtagelse af nye medarbejdere/kolleger i helt bred forstand. Målet med et onboarding-forløb er, at medarbejderen bliver en del af fællesskabet såvel fagligt som socialt.
Et velfungerende onboarding-forløb kan være med til at mindske arbejdsskader og -ulykker i den første tid. Det bidrager til at klæde den nyansatte på til hurtigt at kunne varetage sine opgaver og er et vigtigt element i tilknytning af den nyansatte.
Det rummer alle aspekter af den første tid på arbejdspladsen, hvor den nye medarbejder bliver sat ind i jobbet, arbejdspladskulturen og får kendskab til kolleger og samarbejdspartnerne. Det gælder således både praktiske, faglige, personlige, digitale og relationelle faktorer.
Et onboarding-forløb kan ikke sættes på en fælles formel. Det skal tilpasses forholdene på den enkelte arbejdsplads. Det ideelle forløb indeholder en række grundlæggende elementer, som arbejdspladsen skal være opmærksom på.
Under hver er de nedenstående faner finder I inspiration til, hvordan I kan tilrettelægge et godt onboarding-forløb.