Bærende principper for skituren

Har du været med tidligere, burde der ikke være overraskelser …

Godt kollegaskab

  • Vi er fælles om turen - vi hjælper efter behov, men opgaverne kan ikke fordeles efter millimeterretfærdighed.
  • Jo flere vi er, jo billigere (og sjovere) bliver det for alle (men vi synes, at hytten passer bedst til max. 25-30 deltagere, så vi vil ikke aktivt forsøge at blive flere - omvendt siger vi helst ikke nej til kolleger, der gerne vil med.
  • Det er afgørende for turen, at nok forpligter sig fra inden sommerferien - den eneste fordel, du får ud af at tilmelde dig tidligt, er højere prioritet til opgaver og værelsesønske, men hver eneste tidlig tilmelding øger sandsynligheden for at turen overhovedet gennemføres - så hjælp os andre ved at melde dig til, ligeså snart du ved, at du vil med.
  • Der er fuld åbenhed - der føres et regneark hvor dine data, ønsker og betalinger kan ses. Regnearket rundsendes fra tid til anden, så du kan kontrollere dine egne oplysninger - men også lure i andres ;-)
  • Komiteen bestemmer turens nærmere indhold - inden for de rammer, der er opsat i dette regneark (komiteen skal have lidt luft til at planlægge den bedste tur for os).
  • Ingen tjener på turen og alle betaler det samme (dog tillæg for "alene på værelset" samt nedslag ved fravalg af fælles madordning).
  • Tilmeldingen er bindende - vi hænger på regningerne, så du hænger på din tilmelding ;-) Tjek evt. med dit forsikringsselskab, hvis du vil tegne afbestillingsforsikring ved sygdom el. lign.
  • Du har selvfølgelig mulighed for at "sælge" din plads til en kollega, hvis "noget" går galt. Det er nødvendigt at rigtigt mange tilmelder sig før sommerferien og vi har fuld forståelse for, at det kan være meget svært at planlægge så langt ud i fremtiden - omvendt er det nødvendigt at sikre nok deltagere for starten, så vi kan få hytten (og betale depositummet!).
  • Turen forudsætter min. 20 deltagere og dermed en max. pris på ca. 4.000 kr. (+ evt. skileje, heiskort og skiskole). Ved færre end 16 deltagere pr. 1 december, fritstilles du for tilmeldingen, men vi forsøger at holde prisen ved at finde en mindre hytte. (det "plejer" ikke at være et problem at skaffe nok tilmeldte :-))
  • Turen er for alle ansatte i Randers Kommune. Af praktiske årsager "reklameres" der som udgangspunkt kun på Laksetorvet og Broen og kun, hvis alle pladserne ikke "sælges" til tidligere deltagere/interessenter inden sommerferien.
  • Det er ikke et mål i sig selv at blive flere end 25-30 deltagere. Når alle værelser i hostellet er "solgte", stoppes reklameringen (vi forsøger altså ikke aktivt at blive flere, men vil helst heller ikke afvise kolleger, der gerne vil med).

Mad

  • Der tilbydes fælles madordning, der dækker de fleste måltider. Før turen meldes det ud, hvilke måltider, du selv skal sørge for.
  • Alle får min. en opgave. Jo før, du har tilmeldt dig turen, jo større er sandsynligheden for, at du får din første eller anden prioritet opfyldt - men bare rolig; det er overkommelige opgaver ;-)
  • Der udpeges en "kaptajn" for hver opgavegruppe og samt en overordnet madkoordinator for at minimere madspild.
  • Der tilstræbes en traditionel, dansk menu med kød - evt. med mulighed for at fravælge svin/okse, men de enkelte madgrupper bestemmer.
  • Har du en særlige kostvaner så som vegansk/vegater/pescetar eller lignende, bør du ikke deltage i madordningen, da der er begrænset mulighed for individuelle hensyn (diabetikere plejer at kunne deltage uden de helt store udfordringer ved blot at tilpasse sig og springe desserten over).
  • Menu udsendes ca. 1 uge før turen, så du har mulighed for at vurdere, om du selv vil medbringe lidt supplerende.
  • Udgifter til diverse-manden og vin/frugt/chips-manden er obligatoriske, uanset om du er i madordningen eller ej.

Værelser

  • Hostellet (hytten) indeholder 24 meget små dobbeltværelser.
  • Som udgangspunkt får alle et dobbeltværelse for sig selv (="alene på værelset") indtil 23 deltagere, da hytten koster det samme uanset antal deltagere (i 2019 var vi 27, i 2020 30, i 2022 27 og i 2023 31 tilmeldte).
  • Er I to, der har aftalt at dele et værelse, er det selvfølgelig sådan, det bliver (eneste undtagelse er, hvis vi mod forvetning ikke bliver nok til at fylde hytten op - så "hænger" I begge på "alene på værelset").
  • Du får navn på eventuel værelseskammerat at vide før turen - vi skriver rundt til alle med "to på værelset" inden turen og foretager en åben matchmaking for dem, der ikke allerede har aftalt en værelseskammerat.
  • 30 deltagere er succeskriteriet ift. cost/benefit. Dvs. der er max 17 garanterede "alene på værelset", så hvis det er vigtigt at bo alene på værelset, skal du tilmelde dig hurtigst muligt og vælge "alene på værelset" på tilmeldingsfanen.

Ski/økonomi

  • Deltagerprisen afhænger af antal deltagere. Ved tilmelding forpligter du dig til en max. pris på ca. 4.000 kr., men vi regner bestemt med, at den endelige betaling bliver omkring 3.000 kr., hvis du bor "To på værelset".
  • Tillæg for enkeltværelse er 500 kr.
  • Deltagerprisen inkluderer bus t/r, færge, overnatning og forplejning. Dvs. der er udgifter udover afhængig af, om du skal på alpint eller langrend, skal leje ski eller medbringer selv samt om du skal på skiskole eller ej.
  • Eventuelt overskud forbliver i personaleforeningen som en buffer til næste års tur.
  • Du kan gratis medbringe eget skiudstyr.
  • Når vi nærmer os turen, får du at vide, om du selv skal afregne skileje deroppe eller om det skal betales til Personaleforeningens konto inden turen. Regn med 6-800 dkr. For alpint og lidt mindre for langrend
  • Skiskole koster ca. 1.000 dkk for én person for 1½ time og godt +350 pr. efterfølgende deltager. Dvs. prisen ved 1 deltager er ca. 1.000 dkk pr. pers, v/2 er det 675 dkk, v/3 er det 566, v/4 er det 513 dkk etc. Du tilmelder dig i første omgang kun til at få et tilbud - du er ikke forpligtet før, du måtte acceptere prisen.
  • Heiskort består dels af et fysisk keycard og dels en pris for adgangen. Keycard'et (Skidata) koster ca. 60 dkk og 3 dages heiskort koster ca. 1.100 dkk (inkl. grupperabat). Keycard fra Skidata bruges mange steder i Norge og kan genbruges.
  • Ved 20+ deltagere på alpint forventer vi at kunne låne keycards gratis samt få 5 pct. rabat på heiskortet. Nærmere info følger tættere på afrejse.
  • Overvej selv at tegne en rejseforsikring, hvis du ikke har i forvejen - vi gør det nemlig ikke for dig ;-) F.eks. Dansk Rejseforsikring
  • Vi kan ikke sætte en helt fast pris, før vi nærmer os turen - det skyldes dels, at vi ikke kender det præcise deltagerantal fra starten og dels kursen på den norske krone kan svinger en del.

Det med småt

  • Vi opbevarer dine data på Google Drev og udleverer oplysninger om navn, telefonnummer, alder og køn til bus, færge, overnatning og skiskole.
  • Turen foregår i fritiden og du skal selv sørge for relevante fri/ferie eller flexdage.

Komiteen

  • Erik Zeillich Jylling

Turen arrangeres i regi af Personaleforeningen Laksen