
Kommunens Idrætsforening - KIF
Kommunens Idrætsforening er et fritids- og motionstilbud til alle ansatte i Randers Kommune. Har du eller din arbejdsplads lyst til at få et socialt samvær gennem motion, så kom og vær med i KIF.
Kommunens idrætsforening er stiftet i 1971 og er en idrætsforening for alle ansatte i Randers Kommune. Formålet med foreningen er at medvirke til etablering af fritids- og motionstilbud til de ansatte i Randers Kommune.
Du/I kan enten deltage i de aktiviteter, vi allerede har, eller du/I kan komme med forslag til nye motionsformer.
Før du kan være aktiv i Kommunens Idrætsforening skal du indmeldes i foreningen.
Grundkontingent er 10 kr. pr. måned.
Bestyrelsen
Michael Nielsen
Thomas Holm Krogh
Opgaver: MED; APV og trivselsmålinger; SurveyXact, MED-databasen, Rambøll Handleplanssystem; Personalepolitik, ledelsesgrundlag mv.; Psykisk arbejdsmiljø
Helle W. Kjeldsen
Lokale: 1.206
Aktiviteter
Padel er en sport, der kombinerer action med sjov og socialt samvær. Det er en fantastisk sport for spillere i alle aldre og med forskellige færdigheder, da det både er hurtigt og nemt at lærer. De fleste spillere lærer de grundlæggende færdigheder inden for de første 30 min. Det er dog bestemt ikke nogen ulempe at have erfaring med andre beslægtede sportsgrene som tennis og badminton.
Padel er en blanding mellem tennis og squash. Det spilles primært som double på en lukket bane omgivet af vægge af glas og hegn af metal. Banen er en tredjedel af størrelsen på en tennisbane. Padel er ikke så domineret af styrke som f.eks. tennis og er derfor en ideel sport for mænd, kvinder og unge at spille sammen. En vigtig færdighed er strategi, da point bliver vundet snarere af strategi end ved ren styrke.
I KIF har vi en aftale med Rocket Padel på Haraldsvej 43 i Randers. Aftalen giver dig point til booking af baner, når du starter og når du har været medlem i 3 måneder og endvidere skal du have et månedsabonnement i Rocket Padel for at du kan booke baner. Skriv til KIF@randers.dk eller kontakt Michael Kristoffersen, tlf. 51 56 21 15.
Vi har en god aftale med Water and Wellness, hvor du har muligheden for at benytte alle aktiviteterne i Water and Wellness for kun 299 kr. pr. måned (315 kr. pr. 1. november 2024) mod en normalpris på 699 kr.
Det betyder at du kan benytte fitness og svømning, incl. holdtilbud både i vand og på land samt adgang til wellness og til badelandet.
Ved tilmelding binder du dig til at være medlem i mindst 6 måneder.
Ud over dig selv kan øvrige i din husstand også benytte sig af tilbuddet – de skal dog også meldes ind i KIF og deres kontingent vil blive trukket sammen med dit kontingent i din løn.
Vær opmærksom på at der kan være ventetid inden du kan starte, idet rigtig mange har benyttet sig af tilbuddet og der derfor ofte er venteliste.
I samarbejde med Personaleforeningen Laksen tilbyder vi ”fyraftensyoga”, lige nu foregår det forår og efterår på tirsdage fra kl. 16:00 til 17:30.
Vi arbejder med hele kroppen med udgangspunkt i den klassiske hatha yoga, som er yogaens a-b-c. Vi fokuserer på at styrke og smidiggøre kroppen, på balance og kropsbevidsthed.
Åndedrættet er vores livsvigtige energikilde. Der lægges vægt på at arbejde bevidst med åndedrættet som støttende i øvelserne og hjælp til at stilne sindet.
Du bliver guidet grundigt ind i yogastillingerne i et program, hvor vi kommer igennem hele kroppen, og hvor både begyndere og erfarne yogadyrkere kan være med. Vi slutter programmet af med en god afspænding.
Du skal have tøj på, som du kan bevæge dig frit i. Det er en god idé at have varme sokker med til brug under afspændingen
Der er plads til maks. 10 deltagere.
Du skal påregne lidt ”opvarmning”, da vi skal hjælpe hinanden med at rulle borde ud af lokalet før yogatimen – og tilbage igen efter timen. Undervisningen varetages af eksamineret yogalærer Helle Bonde som du kan kontakte på tlf. 51 56 27 27.
Der er venteliste til tilbuddet, men vi forsøger i øjeblikket om det vil være muligt at danne et ekstra hold, men vi mangler en instruktør …
Dans dig til god motion efter arbejdstid.
Vi danser alle de klassiske danse til masser af god musik hver tirsdag kl. 16.00-17.00 i Oust Mølleskolens gymnastiksal.
Du behøver ingen danseforudsætninger, Ballroom Fitness er dans uden partner og er for alle. Du skal bare have lyst til at bevæge dig og have det sjovt sammen med dine kollegaer. Strutskørtet kan du efterlade hjemme, for vi træner i behageligt tøj og et par gode sko.
Du kan forvente dans i forskellige tempi kombineret med styrke af muskler og balance.
Skriv til KIF@randers.dk eller kontakt Dorthe Jørgensen på tlf. 29 86 10 65.
Mange kan lide og har spille badminton i mange år og andre har prøvet det, men ikke fået gjort så meget ved det. Vi har mulighed for at booke lokaler mange steder i kommunen i gymnastiksale, så vil du spille, så sig til og hvornår og i hvilket område, så ser vi om det er muligt.
Skriv til KIF@randers.dk eller kontakt Michael Nielsen på tlf. 89 15 79 99.
Badminton foregår på følgende steder og man booker en bane for 1 time ad gangen:
Oust Mølleskolen
Mandage kl. 17-20
Onsdage kl. 18-21
Randers Real
Fredag kl. 19-21
Bowling er en sjov og konkurrencemæssig sport som alle på arbejdspladsen kan deltage i. I er meget velkomne til at stille med flere hold fra samme arbejdsplads, hvis I er flere som ønsker at deltage.
Man kan stille med damehold, herrehold eller mixhold. Der er 3 spillere og 2 reserver på et hold.
Sæsonen løber fra oktober til marts.
For at kunne deltage skal du være medlem af KIF. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind i KIF.
Tilmelding kontakt
Erling Christensen
Tlf.: 89 15 13 91
E-mail: erling.christensen@randers.dk
Kunne du tænke dig at spille firmafodbold i Kommunens Idrætsforening?
Randers Firma-Sport arrangerer turnering i både 7-mands og 5-mands fodbold. 7-mandsturneringen er opdelt i herre og dame. 5-mandsturneringen er opdelt i dame, herre og mix (tre damer og to herrer).
Turnering er fra april til september.
For at være spilleberettiget skal du være ansat i Randers Kommune og medlem af Kommunens Idrætsforening.
Kontakt og tilmelding
Michael Kristoffersen
Jobcenter Randers
Tlf.: 51 56 21 15
E-mail: mkr@randers.dk
KIF arrangerer, for Randers Kommune, Fladbroløbet (1. søndag i maj) som alle ansatte i Randers Kommune kan deltage i for en lille egenbetaling.
Petanque er en sjov og festlig aktivitet for både unge og ældre.
En aktivitet, der kan være opbyggende for både krop og sjæl, idet du får bevæget dig en del.
Petanque er også et "tankespil", da du også skal tænke taktisk mht. dit næste kast, således at du opnår den bedste placering af din næste kugle. Og du kan få nye bekendtskaber, idet socialt samvær er en stor del af spilledagene.
Der spilles i "sommersæsonen" fra maj til september.
Skriv til KIF@randers.dk eller kontakt Erling Christensen på tlf. 89 15 13 91.