Skemaer - børn og unge
Det er magtanvendelse, når en borger ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen.
Alle former for magtanvendelse – godkendte/tilladte såvel som ikke-godkendte/ikke-tilladte eller ulovlige – skal registreres i særlige skemaer og indberettes, dvs. indsendes i overensstemmelse med bekendtgørelsen/loven på området. Desuden finder du længere nede på siden skemaer og vejledning til disse.
Hvad skal registreres og indberettes?
Al magtanvendelse udøvet overfor anbragte børn og unge, jf. servicelovens § 123, stk. 4 og tilhørende bekendtgørelse for børneområdet
Indgreb efter servicelovens § 137g – 137j overfor personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform efter servicelovens § 108, eller på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk.1, nr. 5 og 6, jf. servicelovens § 137m, stk. 3
Hvornår registreres (dvs. noteres i skema) og hvornår indberettes (dvs. indsendes)?
Vær opmærksom på, at tilbuddet skal registrere og beskrive alle magtanvendelser i det rigtige skema straks (se bekendtgørelserne og vejledningen i skemaerne). Det gælder for alle magtanvendelser. Registreringer skal, som det fremgår af skemaet, ledsages af barnets/den unges kommentar i det omfang, det er muligt, når man henser til barnets alder, udviklingstrin mv.
Alle udfyldte skemaer om magtanvendelser indberettes til handlekommunen, til Socialtilsyn Midt og til Randers Kommune efter de regler, som fremgår af skemaet og bekendtgørelsen. I alle tilfælde skal registreringen sendes til handlekommunen (og forældremyndighedsindehaver) umiddelbart efter magtanvendelsen, mens indsendelsen til Socialtilsyn Midt og Randers Kommune skal ske med forskellige frister: straks, inden 3 dage eller månedsvist sammen med lederens overordnede kommentar. Se det enkelte skema og bekendtgørelsen/loven for vejledning.
Skemaer til registrering og indberetning af magtanvendelser
Se evt. hjemmesiden sbst.dk. Her findes også generel vejledning, beskrivelse, gode eksempler og tips til alternativer til magtanvendelse.
Klage
Borgere i kommunale, regionale og private tilbud kan klage over akutte og ulovlige magtanvendelser til sin sagsbehandler i handlekommunen, som sørger for at klagen behandles som foreskrevet og sendes til Ankestyrelsen.
Barnet inddrages, som det fremgår af skemaet, i det omfang det er muligt, når man ser på alder, udviklingstrin mv. Værgen eller en anden repræsentant for barnet kan klage på barnets vegne. Klagevejledningen sammen med en orientering om foranstaltningen (evt. kopi af registreringsskemaet) udleveres/sendes derfor til pågældende.
Hvor skal skemaerne sendes hen?
Den 1. januar 2014 trådte den nye tilsynsreform i kraft og Randers Kommunes tilsynsforpligtelse overfor egne tilbud overgik til Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune). Visse private tilbud vil dog fortsat være under Randers Kommunes tilsynsforpligtelse. Socialtilsyn Midt oplyser, at tilsynsforholdene forventes klarlagt snarest muligt efter reglernes ikrafttræden den 1. januar 2014.
Konkret betyder reformen, at tilsynet på børne- og voksenområdet flyttes fra 98 kommuner til 5 enheder.
Fra 1. januar 2014 skal Randers Kommunes tilbud fremsende indberetninger om magtanvendelse til:
- Den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, dvs. borgerens sagsbehandler i handlekommunen. Husk overvejelser om sikker mail.
- Socialtilsyn Midt, der fører det driftsorienterede tilsyn – til sikkermail: sikkerpost.socialtilsynmidt@silkeborg.dk
- Randers Kommune i sin egenskab af driftsherre fordelt på disse to personer:
- Tilbud under Social og Arbejdsmarked: vita.nedergaard.strom@randers.dk. Vita guider tilbuddene i magtanvendelser, og som et led i dette giver hun en tilbagemelding i forhold til indgrebets lovmedholdelighed ved de akutte magtanvendelser.
- Institutioner under Sundhed og Ældre: helle.sahl@randers.dk