
Magtanvendelse - vejledning og skemaer
Enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder lovlig magtanvendelse i henhold til reglerne, skal registreres og indberettes til kommunen.
Enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder lovlig magtanvendelse i henhold til reglerne, skal registreres og indberettes til kommunen.
Magtanvendelsesreglerne på voksenområdet gælder for såvel ældreområdet, som handicap og dele af det øvrige voksenområde.
På skemaerne, som findes i menuen til venstre, kan man registrere brug af gps og andre former for magtanvendelse, man har ansøgt om på forhånd, samt de særlige tilfælde, hvor der er anvendt magt, men hvor man ikke forudgående har ansøgt om tilladelse.
Læs i øvrigt mere om reglerne i de tre udgivelser om "Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne", som handler om arbejdet med reglerne i serviceloven på voksenområdet. De kan både bruges som konkrete input til det daglige arbejde, og som undervisningsmateriale. Alle tre pjecer præsenterer cases, som illustrerer og underbygger vinkler på de faglige og juridiske forhold.
Pjecerne er imidlertid ikke tilpasset de sagsgange, som er ændret efter oprettelsen af De Sociale Tilsyn (1. januar 2014).
Få indblik i både regler, sagsgange og ansvarsområder i forskellige faser af behandling af sager på området.
Se pjecen "Til myndighedspersoner".
Medarbejdere på f.eks. botilbud kan få eksempler på deres faglige rolle og ansvar, og viden om hvordan reglerne påvirker på deres faglige indsats.
Som borger får du her viden om reglerne, hvis du f.eks. er pårørende har brug for mere viden om reglerne.
Andre typer af henvendelser
Har du konkrete spørgsmål om lovfortolkning og enkeltsager, skal du kontakte Socialministeriets departement, tlf. 33 92 93 00.
Søger du viden om magtanvendelsesreglerne på børn- og ungeområdet, kan du kontakte Kontoret for Udsatte Børn og Unge i Socialstyrelsen.
Står du med en kompliceret enkeltsag, kan det være, du kan kontakte VISO i Socialstyrelsen og få råd og vejledning. Dette gælder dog ikke i alle sager, hvor magtanvendelse er på spil.