Sygefravær - Mulighedserklæringer og friattest

Når en medarbejder er sygemeldt, har man som leder mulighed for at indhente dokumentation for sygdommen i form af en friattest eller en mulighedserklæring.

Friattest

Hvis det konkret viser sig umuligt at udarbejde en mulighedserklæring, fordi medarbejderen ikke er i stand til at møde frem til en sygesamtale, søges sygdommen dokumenteret ved en friattest. Her kan lederen anmode om, at lægen på en fritattest dokumenterer, at medarbejderen på grund af sygdom er forhindret i at møde på arbejde og deltage i en sygesamtale, samt nærmere angiver tidshorisonten for sygdommen. Sigtet er dokumentation for sygdom som lovlig grund til forfald. Friattesten kan alene anvendes ved aktuelt fravær. Leder finder "Lægeerklæring – friattest" i Personaleweb under skriv brev-funktionen.

Manglende rettidig dokumentation

Manglende rettidig dokumentation for sygefravær sidestilles med ulovlig udeblivelse fra arbejdspladsen, hvilket er en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, som kan medføre ophævelse af ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning.

Modtages skrivelsen ikke inden fristens udløb, fremsendes straks en rykker. Kontakt juristteamet i Personale og HR for yderligere information.

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfylder leder og medarbejder sammen under en sygesamtale. Medarbejderen tager derefter blanketten med til lægen, som udfylder side to. Hele erklæringen returneres til lederen. Mulighedserklæringen anvendes også ved dokumentation for årsag til mange hyppige korte fraværsperioder.

Det er ikke et krav, at medarbejderen er sygemeldt på tidspunktet for indhentelse af mulighedserklæringen. F.eks. kan man indhente erklæringen, når medarbejderen kommer tilbage efter en kort fraværsperiode, men medarbejderen har et hyppigt fravær, der giver anledning til indhentelsen.

Find blanketten til mulighedserklæring under Blanketter - Løn og Personale.