Personalegoder og beskatning

Hvis en medarbejder ønsker uddannelse via lønomlægning, en såkaldt bruttolønsordning, er det op til den nærmeste leder at vurdere, om dette kan lade sig gøre.

Arbejdsgiver skal have en saglig interesse i at indgå aftalen og sikre sig, at SKATs og overenskomstens betingelser er opfyldt.

Se SKATs juridiske vejledning.

Hvis medarbejderen fratræder midt i aftaleperioden, som i udgangspunktet mindst skal udgøre 12 måneder, er dette arbejdsgivers risiko. Arbejdsgiver kan i dette tilfælde ikke opkræve den allerede indbetalte uddannelsesafgift hos medarbejderen.

Hvis udbyderen ændrer prisen i aftaleperioden, er dette tilsvarende arbejdsgivers risiko. Det er arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed overfor medarbejderen. En øget kursusudgift i aftaleperioden kan derfor ikke opkræves hos medarbejderen, tilsvarende kan en lavere kursusudgift ikke komme medarbejderen til gode.

Det ligger i ordningen at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko ved indgåelse af ordningen.

Leder finder skabelonen "Bruttolønsordning iforb. med uddannelse" under skriv brev-funktionen i SD Personaleweb.

De skatteretlige betingelser

I henhold til SKATs juridiske vejledning skal følgende være opfyldt:

• Aftalen om lønnedgang skal være civilretlig gyldig, dvs. bindende for begge parter og i overensstemmelse med gældende overenskomst på området.
• Aftalen skal indgås før det tidspunkt, hvor medarbejderen får ret til den løn, aftalen vedrører. Dvs. aftaler kan kun indgås med fremadrettet virkning.
• Aftalen må reelt ikke indebære modregning i bruttolønnen, før der er indeholdt A-skat. Der skal være tale om en reel ændring af lønnens sammensætning og ikke betaling for et privat gode med ubeskattede midler. Lønnedgangen kan være større, mindre eller svare til den objektive markedsværdi.
• Aftalen skal indgås på et naturligt aftaletidspunkt, dvs. som led i den årlige lønforhandling og skal løbe i mindst en lønaftaleperiode, dvs. typisk mindst 12 måneder.
• Godet skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren, dvs. det er arbejdsgiveren, der er kontraktpart i forhold til tredjemand/uddannelsesudbyderen. Hvis uddannelsesudbyderen kræver, at det er den studerende selv, der er kontraktpart, er dette dog i praksis accepteret af SKAT, når blot medarbejderen ikke kan disponere over de penge, der overføres fra arbejdsgiver til uddannelsesstedet.

Overenskomstens krav

Efter overenskomsten stilles følgende krav til en aftale om nedgang i kontantløn:

• Den lokale faglige organisation skal godkende aftalen.
• Lønafledte ydelser fx pension og feriegodtgørelse beregnes på grundlag af bruttolønnen, dvs. aflønningen forud for løntrækket.
• Der skal være tale om skattebegunstigende personalegoder.
• Arbejdsgiveren skal have en saglig interesse i ydelsen af personalegodet.

Lederen finder blanketterne "Beskatning af fri telefoni" og "Telefon, kun arbejdsmæssig brug" under skriv brev-funktionen i Personaleweb på SD.

Hvem

Reglerne gælder for lønmodtagere, honorarmodtagere, personer der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelsen.

Hvordan

Har en medarbejder fået udleveret en telefon af sin leder, som må tages med hjem og anvendes privat i forsvarligt omfang, skal medarbejderen beskattes af fri telefoni. Medarbejderens A-indkomst skal tillægges 3.100 årligt kr., og der indeholdes både AM-bidrag og A-skat af beløbet.

Det skattepligtige beløb på 3.100 kr. (01.01.2023-niveau) opdeles pr. lønperiode og udgør 258,33 kr. pr. måned. Der sker kun beskatning de påbegyndte måneder, hvor medarbejderen har haft fri telefoni. Får medarbejderen en fri telefon stillet til rådighed midt i en måned, sker beskatningen for hele måneden.
"Telefon" skal forstås bredt og gælder f.eks. smartphones og PDA. Det gælder derimod ikke tablets (f.eks. Ipad), som er skattefri for medarbejderen, da den sidestilles med en pc.

Brug af telefonen i udlandet, skal altid aftales med nærmeste leder forud for rejsen.

Leder kan se ud-/tilbageleveringsattest under skriv brev-funktionen i Personaleweb på SD.

Refusion af dokumenterede arbejdsmæssige opkald

Hvis en arbejdsgiver refunderer udgifter til dokumenterede erhvervsmæssige opkald, som en medarbejder har foretaget fra sin egen telefon, er der tale om udlæg efter regning, og der sker ikke beskatning af fri telefoni.

Telefon kun arbejdsmæssig

Hvis det er i arbejdsgivers interesse, at medarbejderen har en mobiltelefon til rådighed, men hvor medarbejderen ikke ønsker at blive beskattet, kan der indgås aftale om, at telefonen kun må anvendes arbejdsmæssigt. Det betyder, at medarbejderen kun må foretage enkeltstående private opkald fra telefonen i tilknytning til arbejdet.

Der sker ikke beskatning, når følgende betingelser er opfyldt:

• Det er nødvendigt (eller hensigtsmæssigt) at tage telefonen med hjem af hensyn til arbejdet. Det er lederen, der vurderer nødvendigheden.
• Der er indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, dog således at der må foretages enkeltstående private opkald fra telefonen.
• Lederen skal føre kontrol med, at telefonen ikke bliver brugt i privat sammenhæng. Denne kontrol skal ske via lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen ikke anvendes privat. Regningerne gennemgås for unaturligt forbrug, hver gang de modtages. Såfremt der sker en markant stigning i telefonudgiften, skal arbejdsgiveren undersøge baggrunden for dette.

Leder kan se udleveringsattest under skriv brev-funktionen i Personaleweb.

Tilskud til en telefon

Hvis en arbejdsgiver yder et tilskud til telefonudgifter til en medarbejder, betragtes dette som almindelig løn og skal behandles som sådan.