
Plustid
Det er på mange fagområder muligt at indgå aftale om plustid med medarbejderen, dvs. forøgelse af medarbejderens ugentlige arbejdstid op til gennemsnitligt 42 timer pr. uge.
Aftaler om højere individuel arbejdstid indgås mellem den ansatte og nærmeste leder.
Der kan først indgås aftale om højere individuel arbejdstid efter tre måneders ansættelse, og ordningen er frivillig.
Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler, som skal være skriftlige.
En individuel aftale kan opsiges af både medarbejderen og ansættelsesmyndigheden med tre måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Efter varslets udløb vender medarbejderen tilbage til den beskæftigelsesgrad, som var gældende før indgåelse af aftalen om plustid.