Fejl - og kontrolmeddelelser i SD Personaleweb

På denne side finder du en vejledning til, hvad du som leder/stedfortræder skal gøre, når du hver uge behandler fejl- og kontrolmeddelelserne på dine afdelinger.

Du finder web-billedet fejl- og kontrolmeddelelser i Personaleweb under menupunktet KG-information.

Det er vigtigt, at du forholder dig til alle F-meddelelser samt kontrollerer K-meddelelserne.

Billedet er delt op i 2 dele:

  • Søgekriterier
  • Oversigt – som viser resultatet af din søgning/filtrering/sortering.

Søgekriterier

Fra: Er den første dag, som medtages i din udsøgning. Du kan taste i feltet eller vælge datoen via kalenderen. Standard-datoen dags dato minus 3 måneder.

Til: Er den sidste dag, som medtages i din udsøgning. Du kan taste i feltet eller vælge datoen via kalenderen. Standard-datoen dags dato.

Markeret som set: Når du åbner billedet, vises de fejl- og kontrolmeddelelser, som ikke er markeret som set, det vil sige, dem som har typen "NEJ". Hvis du ønsker at se dem, som er markeret som set, kan du ændre typen til "JA" eller "ALLE". Ved "ALLE" vises alt, både type "JA" og "NEJ".

Søg-knappen aktiverer dine søgekriterier fra felterne, og du kan se resultatet i oversigten.

Oversigt – som viser resultatet af din søgning/filtrering/sortering

Antal rækker pr. side - her angiver du, hvor mange rækker, du ønsker at se på siden. Som standard vises der 20 rækker, men du kan vælge mellem 10, 20, 50 og 100 rækker pr. side.

Filtrér/Søg/Sortér

I søge boksene kan du fx filtrere på et specifikt navn, fx Hanne, og i rullemenuerne, kan du klikke på den lille pil til højre for boksen og se mulige filtre for kolonnen.

Du sorterer ved hjælp af de små pile efter kolonneteksten – du kan sortere både i stigende og faldende orden.

OBS! Du kan vælge at lave en note til kontrollen. Du skal altid vinge af, når du har behandlet fejl– og kontrolmeddelelserne.