Borgerligt ombud

Hvis man som borger i Danmark bliver valgt til et hverv, som man har pligt til, kan der være tale om borgerligt ombud.

Eksempler på borgerligt ombud er:

  • Medlem af Byråd/Regionsråd
  • Medlem af udvalg, der er nedsat af Byråd/Regionsråd
  • Valgstyrer eller tilforordnet
  • Nævning eller domsmand
  • Vidne i forbindelse med vidneforklaring
  • Medlemskab af et menighedsråd, er ikke borgerligt ombud.

Tjenestefrihed ved borgerligt ombud

Ved borgerligt ombud har den ansatte ret til tjenestefrihed, hvis det er nødvendigt at varetage hvervet i tjenestetiden. Lederen og den ansatte skal i fællesskab forsøge at omlægge arbejdstiden, så hvervet så vidt muligt kan varetages udenfor arbejdstiden.

Der skelnes mellem om hvervet er lønnet eller ulønnet.

Et ombud/hverv anses for lønnet, såfremt der ydes et fast vederlag derfor, eller såfremt der er mulighed for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Når der gives tjenestefrihed til hvervet, skal det afklares om tjenestefriheden er med eller uden løn.

Hvis der skal ske registrering af timer uden løn, skal tjenestefriheden uden løn registreres på blanketten "Tjenestefrihed uden løn pga. borgerligt ombud", der findes på siden Blanketter. Fraværet skal registreres månedsvis.

Gældende for byråds- og regionsrådsmedlemmer som samtidig er ansat ved Randers kommune

Aflønning i forbindelse med borgerligt ombud

Byrådsmedlemmer /udvalgsmedlemmer får et fast vederlag. Hvis arbejdstiden ikke kan omlægges, vil der alene kunne gives tjenestefrihed uden løn.

Hvordan registreres tjenestefrihed uden løn i forbindelse med borgerligt ombud

Der skal ske registrering af timer uden løn. Den ansatte registrerer tjenestefriheden uden løn på blanketten "Tjenestefrihed uden løn pga. borgerligt ombud", der findes på siden Blanketter.

Fraværet skal registreres månedsvis. Blanketten skal afleveres til nærmeste leder ved månedens udgang.

Reduktion i det faste vederlag ved valg af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Det faste vederlag reduceres iht. vederlagsbekendtgørelsens § 2 stk. 3 med pt 22.381 kr. årligt, såfremt et byrådsmedlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Valget skal foretages forud for og med virkning for et regnskabsår ad gangen. For det første år i valgperioden skal valget dog først foretages inden den 1. februar.