Teamudvikling

Insights Discovery Personprofil har til formål at skabe en bedre forståelse for dine medarbejderes, kollegers og leders præferencer. Det er kombinationen af de fire farver, der afgør dine præferencer, og hvordan du foretrækker at agere i en arbejdssituation. Personprofilen kan hjælpe teams til bedre at forstå hinanden og skabe et fundament for et mere effektivt samarbejde. Værktøjet fungerer ligeledes som et kommunikationsværktøj og som et fælles sprog. Ved at hele teamet bruger farverne i det daglige sprog opnår I en genvej til en hurtigere gensidig forståelse for relation og dynamikker i teamet. Derudover kan Insights personprofilen med fordel inddrages omkring temaer som samarbejde, konfliktløsning, stresshåndtering, forandring, teamorganisering med mere.

I opnår en meget konkret tilgang til at se på teamets præferencemæssige fordeling, og hvor stor lighed eller forskelle der er i teammedlemmernes syn på verden. Desuden vil I få mulighed for at blive mere bevidste om teamets samlede styrker, svagheder og udviklingspunkter.

Et typisk forløb

Et typisk Insights-forløb for teams vil bestå af en individuel del, hvor det enkelte teammedlem udfylder en personprofil og får en individuel tilbagemelding på profilen. Herved opbygges en fortrolighed med præferencerne. Derefter følger team delen, hvor teamet igennem 1-2 workshops (½ eller hel dag) blandt andet kan arbejde med teamets styrker og svagheder i et udviklingsperspektiv. Et forløb kan suppleres med yderligere temamøder, genbesøg eller sparring med lederen ift. inkorporering af Insights i hverdagen efter forløbet.

Har du spørgsmål? Kontakt