
Spiltilgang
Som leder kan du arbejde med kompetence- og teamudvikling ved hjælp af benyttelse af spil.
Via forskellige spil kan du arbejde med temaer som f.eks.: Ledelse, teamsamarbejde, teamudvikling, onboarding, arbejdsmiljø m.m.
HR råder over 4 forskellige spil, som du kan låne ved henvendelse til HR afdelingen:
Spillet handler om, hvordan stress opstår, og hvordan det kan forebygges. Spillet "På forkant" fører deltagerne gennem et år på en arbejdsplads, som er under pres. Teamet skal i fællesskab lykkes med kerneopgaven, samtidig med, at der opbygges en stressforebyggende kultur og struktur på arbejdspladsen. Gennem spillet reflekterer deltagerne over, hvordan indsigter og pointer kan overføres til deres egen virkelighed. Afslutningsvist diskuteres det, hvilke konkrete tiltag teamet kan indføre for at opbygge en mere stressforebyggende kultur og struktur på deres arbejdsplads.
Målgruppe
Målgruppen for spillet er både medarbejdsgrupper samt ledere. Spillet er selvinstruerende og kan anvendes på temadage, workshops, seminarer og kurser. Spillets varighed er ca. 2 timer inkl. tilbagemelding. Spillet spilles sammen på hold af 3-6 personer, og der er mulighed for, at flere spil spilles parallelt.
Spillet "Teamleder" er et effektivt ledelsesværktøj, både i forhold til personlig (leder-)udvikling samt som inspiration til faglige arrangementer.
Spillet giver mulighed for at deltagerne afprøver deres evner som ledere i et virkelighedsnært scenarie, hvor det handler om at skabe et motiverende arbejdsmiljø og håndtere interne konflikter i medarbejdergruppen samt leve op til ledelsens krav og forventninger. Hermed åbner spillet op for et vigtigt refleksionsrum, hvor ny viden og erfaringsudveksling er centralt, så der læres med og af hinanden.
Målgruppe
"Teamleder" henvender sig til ledere og teams. 3-6 personer kan deltage i spillet. Spillet er selvfaciliterende og tager ca. 2 timer at gennemføre. Dette er inkl. introduktion og opsamling samt refleksion efterfølgende.
Med spillet "Insights" kan du og dine kollegaer udforske jeres teamkultur, spillet er skabt til at tackle uformelle arbejdspladssituationer. Det er perfekt til både etablerede teams og nye medarbejdere, da spillet er med til at etablere tryg ramme for at diskutere alt fra kommunikation med ledelsen til fælleskontorets adfærd.
Målgruppe
Målgruppen for spillet er både medarbejdsgrupper samt ledere. "Insights" er Ideelt for 4-6 personer, men kan også tilpasses større teams. Spillet er Selvinstruerende og med refleksionsøvelser der giver et øjebliksbillede af teamets aktuelle tilstand. Dyk ned i Insights for at styrke og forstå jeres unikke arbejdskultur.
Dyk ned i psykologisk sikkerhed med "Dialogspillet". Gennem dialog og refleksion opnår deltagerne en dybere forståelse af faktorer, der kan påvirke psykologisk sikkerhed i hverdagen.
Brug 45-60 minutter på dialogdelen, inddel deltagerne i grupper af 4-5, og placer spillepladen og dialogkortene på bordet. Med 60 kort fordelt på 6 temaer tilbyder dialogkortene en dynamisk platform til at udforske og berige samtaler om ledelse.
Målgruppe
Spillet kan bruges til at udforske ledelse og dele erfaringer med både de nærmeste kolleger, på tværs af teams eller afdelinger, i ledernetværk m.fl.
Har du spørgsmål? Kontakt
Simone Toftegaard Frandsen
Opgaver: Rekruttering af ledere, specialister og nøglefunktioner; Lederteamudvikling; Ledersparring; Ledertalentprogram; Backup på rekrutteringssystem