
Rekruttering
Står du som leder over for en rekruttering, er Insights et meget anvendeligt redskab. Anvendelsen af profilværktøjet kan bidrage med en øget indsigt i den enkelte kandidat samt skabe et andet rum for dialog, der understøtter de øvrige samtaler. Personprofilen vil oftest blive anvendt som redskab mellem 1. og 2. samtale, hvor den ansættende leder har mulighed for at deltage i profiltilbagemeldingen. Efterfølgende kan det samlede kandidatfelt præsenteres for ansættelsesudvalget ved hjælp af værktøjet i en overskuelig form, som blandt andet giver indsigt i kandidaternes styrker og svagheder. Redskabet kan desuden bruges i det indledende kvalificerende arbejde med at definere den rette profil og formulere stillingsannonce.

Da Insights personprofil ligeledes er et udviklingsværktøj kan det senere bruges til onboarding af den nye medarbejder eller leder samt i etableringen af de nye samarbejdsrelationer med leder og øvrige kollegaer.
Du kan finde yderligere oplysninger og værktøjer til understøttelse af din rekrutteringsproces under afsnittet rekrutteringsprocessen.