Udluftning - eller luftskifte

Udluftning – eller luftskifte – betyder noget for både indeklima og smitteforebyggelse.

Indeklima og luftskifte

Afgasning fra fx inventar, kopimaskiner og andet udstyr forurener luften. Mange personer i et lokale øger CO2-indholdet og gør luften tung. Høj luftfugtighed giver øget risiko for skimmelsvamp.

Udskiftning af luften er et vigtigt redskab til at bedre luftkvaliteten på alle ovenstående områder.

Smitteforebyggelse og luftskifte

I forhold til smitteforebyggelse har luftskifte særlig betydning i perioder med høj forekomst at virus. Det kan fx være i forkølelses- og influenzasæsoner. Nyere undersøgelser viser, at visse virus kan holde sig svævende i luften i lang tid – og hvis virusmængden er tilpas stor, kan luften være årsag til smitte. Luftskifte, hvor mængden af virus i luften udtyndes, kan på den måde få forebyggende betydning i forhold til smitte.

Ingen regel uden undtagelser

Høj mængde pollen i udeluften og udluftning kan desværre betyde forringet indeklima for en pollenallergiker.

Luftskifte kan sikres ved naturligt eller mekanisk luftskifte. Hvilken metode, der er nødvendig for et tilstrækkeligt luftskifte, er afhængigt af mange faktorer – fx aktiviteten og antal personer i et lokale.

Plakater