Jeres vigtigste bidrag

Gør "rengøringsparat"

For at opnå god rengøringsstandard er jeres bidrag vigtigt.

Man kan hjælpe ved at sørge for, at lokalerne er "rengøringsparate", inden rengøringen kommer.

(Se planen for rengøring i dørkarmen til lokalet).

"Rengøringsparat" - Hvad indebærer det?

  • Ryd op på borde, vindueskarme og reoler - og undgå for meget nips. Rengøringspersonalet flytter ikke på tingene.
  • Hæv skrivebordet
  • Roker rundt på reoler med hjul med mellemrum – så gulvene under kan rengøres.
  • Stil ikke kasser og papirbunker på gulvet.
  • Sørg for, at ledninger er hængt op.
  • Tøm papirkurven, da den ikke tømmes i forbindelse med rengøring.

Gør vindueskarmene "poleringsparate"

Når I modtager en mail om indvendig vinduespolering (1 gang årligt):

  • Fjern alle genstande fra vindueskarmene, inden du går hjem dagen i forvejen.
  • Vær meget gerne behjælpelig med at rydde vindueskarme for kollegaer, der er fraværende.

Hvad kan I ellers gøre?

Undgå støvfælder og let rengøringen med god indretning:

  • Overvej at bruge lukkede skabe frem for åbne reoler.
  • Overvej at lægge løse genstande (fx hul- og hæftemaskiner) i lukkede skuffer eller lukkede kasser.
  • Tag rengøringsafdelingen med på råd, hvis der skal laves større udskiftning af inventar eller renoveres - de ved noget om rengøringsvenligt materiale.