Skal kontaktpunkter have sæbe eller sprit?

Ved rengøring bruger man vand og sæbe til at løsne og fjerne snavs - herunder bakterier og virus.

Ved desinfektion bruger man kemi (fx sprit, klor og rodalon) til at dræbe bakterier og virus - et værktøj der bruges, hvor der er behov for ekstremt højt hygiejneniveau (fx hospitaler).

Under corona-pandemien blev desinfektion af kontaktpunkter og -flader udbredt stort set alle steder i samfundet.

Overflader blev sprittet af som aldrig før (tidligere forbeholdt sundhedsvæsen og plejesektor). Det gav fagligt god mening i starten, hvor vi som samfund ikke helt vidste, hvad vi var "oppe imod".

Statens Serum Institut har fokus på, at desinfektionsmidler selvfølgelig skal bruges, hvis der er behov for det. Samtidig sætter de fokus på, at UNØDIG brug til gengæld IKKE mindsker antallet af infektioner - fordi rengøring i sig selv fjerner en stor del af virus og bakterier.

Det eneste sprit, det giver mening at fastholde på en administrativ arbejdsplads, er håndsprit.

• Fjern overfladedesinfektionsmidler (sprit, klor, rodalon mv.); almindelig rengøring er helt tilstrækkeligt
• Rengør med fordel kontaktpunkter udover, hvad der er fastlagt i vanlige rengøringsaftaler; det er særligt nyttigt i efterårs- og vintermåneder, hvor der er høj forekomst af smitte i samfundet.
• Sørg for, at der er remedier til rådighed for medarbejderne til brug for aftørring af kontaktpunkter i det daglige. En enkel og håndterbar løsning kunne være brug af wipes.
• Drøft på arbejdspladsen, hvordan man kan få etableret gode vaner med fx at tørre mødeborde, spisepladser og delt IT-udstyr af med mellemrum.