Giv kontaktpunkter fokus

Både i det daglige - og i særdeleshed i virussæsonen.

Ud over den centrale rengøring, der varetages af Ejendomsservice, kan der være lokalt ønske om at gøre mere inden for eget budget.

Her vil det give mening at sætte fokus på kontaktpunkter både i dagligt perspektiv - og på længere sigt fordi:

  • Virus' og bakteriers evne til at overleve på overflader er meget forskellig. Såfremt betingelserne her helt rigtige, kan nogle arter overleve ganske længe - dage, uger og sågar måneder.
  • Man ved, at steder og ting, som mange rører ved er gode mødesteder for bakterier og virus.
  • Det giver derfor mening at give kontaktpunkter (og hænder ikke mindst) ekstra opmærksomhed i efterårs- og vinterperioden, hvor der er særligt meget smitte i omløb.

Hygiejneorganisationen anbefaler

  • Vær opmærksom på, hvad du har rørt ved sidst - hvad mon du bringer videre til andre ... og også dig selv?
  • Overvej, om du bør tørre overflader af, når du forlader en delt arbejdsstation, et mødebord eller en spiseplads.
  • Overvej altid ved udskiftning af inventar, om det er muligt at reducere kontaktpunkter.