Hvorfor er hygiejne relevant i administrationen?

Undersøgelser om selvrapporteret sygdom viser, at ca. 60% af korttidsfravær skyldes infektionssygdomme. Heri er ikke indberegnet fravær som følge af børns sygdom. Så der er et klart forebyggelsespotentiale.

Man kan hente smitte mange steder i samfundet. På arbejdspladsen kan folk være raske smittebærere og kan uforvarende komme til at smitte sine kolleger - fx ved møder på kryds og tværs i organisationen, og når man deler arbejdsstation. Man kan også have lidt snue uden i øvrigt at være syg, hvorfor man fint kan tage på arbejde. At tænke gode hygiejnevaner ind i det daglige er i begge tilfælde med til at forebygge smitte til kollegerne.

God hygiejne og brug af de 5 hygiejneråd, som blev kendte under corona-pandemien, virker – og de kan være med til at forebygge en lang række smitsomme sygdomme, herunder:

• forkølelse og bihulebetændelse
• halsbetændelse
• bronkitis og lungebetændelse
• influenza og COVID-19
• diarré og opkast

... bare for at nævne nogle.

Der er særlig noget at hente ved god hygiejne i efterår-/vinterhalvåret, hvor der er sæson for mange typer af virus – og hvor vi opholder os mere inden døre.

Tidligere var resistente bakterier noget, man især så i sundhedsvæsenet, hvor der er et naturligt højt antibiotikaforbrug. Når bakterier udsættes for antibiotika, svarer nogen af dem igen ved at udvikle et forsvar mod antibiotika - og de bliver med tiden resistente over for behandling (survival of the fittest).

Desværre ser man nu også en større spredning af resistente bakterier i samfundet. Det sker blandt andet som følge af globalisering med import fra og stor rejseaktivitet til lande, hvor der er udbredt resistens på grund af et massivt antibiotikaforbrug; vi henter noget med os hjem, når vi handler globalt og rejser – både i fritids- og arbejdsmæssig sammenhæng.

Heldigvis smitter resistente bakterier ikke mere end deres ikke-resistente artsfæller; de er til gengæld sværere at behandle, når de laver en infektion.

Der er to vigtige redskaber mod udvikling og spredning af resistens:

• Det ene redskab er at bruge så lidt antibiotika som muligt, og kun når det er strengt nødvendigt. Fx er det ikke altid nødvendigt med penicillin til ondt i halsen; ofte skyldes ondt i halsen en virus - og her virker antibiotika ikke. Antibiotika virker kun på bakterier.
• Det andet redskab er smitteforebyggende hygiejne. Særligt god håndhygiejne er en vigtig faktor i at hindre spredning af resistente bakterier mellem mennesker. Man kan ikke se på folk, om de bærer resistente bakterier - og måske ved de det ikke selv. Med god håndhygiejne passer vi godt på hinanden.

Rengøring har både betydning for æstetik, færre generende støvpartikler og at mindske mængden af virus og bakterier på overflader.

Udluftning har stor betydning for fx forebyggelse af skimmel, færre cirkulerende partikler i luften (fra bl.a. IT-udstyr), fortynding af evt. virus i luften og nedbringelse af CO2.

Der er således mange gode grunde til fortsat at tænke god hygiejne ind i det gode arbejdsmiljø.