Forebyggelse af mobning
Her på siden findes viden om mobning og inspiration til håndtering og forebyggelse af mobning på arbejdspladserne.
Mobning er et problem både for den, som bliver mobbet, for arbejdspladsen og for de kolleger, der er vidne til mobning. Et generelt godt psykisk arbejdsmiljø er et godt værn mod mobning.
Mobning på arbejdspladsen bunder ofte i én af to situationer:
- Uløste konflikter
- Når nogen skiller sig ud.
Hvis ikke der bliver taget hånd om disse situationer i tide, kan det starte eksklusionsprocesser og ende med forskellige former for mobning. Nogle af de kendte former er konflikt-, kontrol-, strafmobning og humormobning.
Branche Fællesskab Arbejdsmiljø (BFA) har udgivet en folder, hvor du kan hente viden om mobning og få inspiration til eksempelvis en APV-handleplan.