Arbejdsmiljørepræsentantens roller og opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten har en central rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver og ansvar omfatter:
- At fungere som bindeled mellem medarbejderne og arbejdsgiveren i arbejdsmiljøspørgsmål
- At være en aktiv spiller i samarbejdet med ledelsen og arbejdsmiljøgruppen om at forbedre arbejdsmiljøet
- At undersøge arbejdsulykker og ulykkesrisici på arbejdspladsen og fremsætte forslag til forbedringer
- At deltage i planlægningen og gennemførelsen af arbejdspladsen APV/Trivselsmåling
- At informere og rådgive medarbejderne om arbejdsmiljøspørgsmål og sikre, at de er bekendte med relevante regler og procedure
- At sikre, at medarbejder har adgang til relevante arbejdsmiljøuddannelser og træning
- At deltage i undersøgelse af arbejdsrelatere sygdomme og lidelser og forslå tiltag af forebyggelse
- At informere og kommunikere med ledelsen og arbejdsmiljøgruppen om arbejdsmiljøspørgsmål og bidrage til at udvikle og implementere politikker og procedure til forebyggelse af skader og sygdomme på arbejdspladsen.
Som arbejdsmiljørepræsentant er man ambassadør for arbejdsmiljøet. Du skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet - fra det dårlige tastatur ved pc'en over indeklima og brug af tekniske hjælpemidler til stress, konflikter og mobning. Det er en vigtig pointe, at godt arbejdsmiljø er en fælles opgave for hele arbejdspladsen. Få et tæt samarbejde i arbejdsmiljøgruppen. Jo bedre samarbejdet fungerer, jo bedre mulighed har du for at skabe opmærksomhed omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vær vedholdende og hold fast i betydningen af et godt arbejdsmiljø - men vær også fleksibel og loyal over for ledelsens beslutninger.
Arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder skal deltage på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.