Handicap- og ældreråd

Handicap- og ældrerådet er lovpligtige råd, som skal høres i forbindelse med henholdsvis handicap- og ældrepolitiske sager. Se hvordan processen er, når du skal have en sag i høring i rådene.

Handicaprådet og ældrerådet og skal efter loven høres i sager med henholdsvis handicap- og ældrepolitiske indhold. Det kan eksempelvis være politikker, udbud, strukturændringer, tilgængelighed osv. Især for handicaprådet gælder, at mange sager kan indeholde handicappolitiske elementer. Hvis du er i tvivl, så kontakt sekretæren for det givne udvalg.

Proces for høring i rådene

  1. Kontakt sekretæren og aftal, hvornår og hvordan rådet skal høres i den konkrete sag.
  2. Opret et dagsordenspunkt i dagsordenssystemet. Du skal tilpasse sagen, herunder sagsfremstillingen og bilagene til rådene som målgruppe. Her skal du især huske, at rådene ikke som udgangspunkt har den samme dybe viden om området som fagudvalgene har. Det kan derfor være nødvendigt, at skrive en uddybende sagsfremstilling til rådene. Herudover skal du sikre dig, at bilagene er selvforklarende og hænger sammen med sagsfremstillingen. Det er vigtigt, at dagsordenspunktet kan danne grundlag for rådets høringssvar, hvorfor det skal kunne stå alene. Indstillingen skal være skarp og klarlægge, hvad rådet skal beslutte ved behandlingen af punktet.
  3. Der er frist for klarmelding af dagsordenspunkter til handicaprådet onsdag klokken 12, 14 dage før mødet. Der er frist for klarmelding til ældrerådet mandag klokken 12 ugen før mødet. Møderne afholdes altid om onsdagen.
  4. Hvis det i den konkrete sag er nødvendigt med personlig deltagelse på mødet for at du kan præsentere sagen samt svare på eventuelle spørgsmål, skal du kontakte sekretæren og aftale dette. Rådene vil gerne have besøg. Hold det indledende oplæg kort og sørg for at sætte god tid af til spørgsmål og dialog.
  5. Rådene skal som minimum bruge en uge efter mødets afholdelse på at udarbejde et eventuelt høringssvar. Hvis der er af hensyn til den videre politiske behandling er behov for en hurtigere sagsbehandling, skal du gøre sekretæren opmærksom herpå.

Sekretær for handicaprådet

Sekretær for ældrerådet