Tekstiler
Produktionen af verdens tekstiler medfører et massivt ressourcetræk på råmaterialer og vand, ligesom der i produktionen anvendes forskellige kemiske stoffer, som kan være farlige for mennesker og miljø.
Særligt produktion og forbruget af tekstiler belaster miljø og klima, mens transport og bortskaffelse står for en mindre del af belastningen i tekstilers livscyklus.
Overordnet ønsker Randers Kommune at sikre et cirkulært fokus i vores indkøb og forbrug af tekstiler ved at holde vores tekstiler længere i brug, genbruge og genanvende materialer, når det giver mening og stille ambitiøse krav til klima og miljø, når vi indkøber nye tekstiler.
Man kan bl.a. undersøge følgende:
- Stille krav om relevante mærkningsordninger eller tilsvarende, når det giver mening, fx
- GOTS
- Økotex – standard 100. (Producenterne er godt med)
- Svanemærkede vaskerier (alle store vaskerier er svanemærkede)
- Have fokus på tekstilers holdbarhed og levetid ift. det formål, tekstilerne skal anvendes til
- Være opmærksomme på udledning af skadelige stoffer ved brug og vedligehold af tekstilerne, eksempelvis udledning af mikroplast ifm. vask
- Være opmærksomme på brug af skadelige stoffer, fx pesticider, i produktionen samt vandforbrug.
- Overvej at stille krav til at tekstil (beklædning, møbelbetræk mv.) – eller en andel deraf – består af genanvendte fibre
- Indtænke mulighederne for genbrug og genanvendelighed af tekstiler, når de ikke længere skal bruges til det konkrete formål, eksempelvis ved at indkøbe tekstiler, som potentielt kan anvendes af andre faggrupper/på andre fagområder
- Følge med i udviklingen på markedet af nye og mere bæredygtige materialer og designs.
- Tekstiler kan nemmere genanvendes, hvis de ikke består af en blanding af fibre. Det kan derfor være en god idé at stille krav om, at vi ikke skal blande naturlige og kunstige fibre.
- Overveje om vi kan bruge genanvendte fibre indsamlet fra husholdningerne
- Overveje at stille krav til leverandørerne om hvad der skal ske med tekstilerne efter endt brug (fx at de tager dem retur og bruger dem). Lad det indgå i markedsdialogen.
- Fokus på hvordan man bruger arbejdsbeklædning mere fleksibelt, så det fx kan genbruges på tværs af faggrupper.
- Navnemærker – fx via clips man sætter på eller nåle? (Velcromærkning fungerer desværre ikke godt i praksis).
- Begrænse brugernes valgmuligheder ifm. arbejdsbeklædning og lignende (herunder farver/størrelser/fits/ærmelængder/lommetyper mv.) – jo flere varianter, jo større lager skal leverandøren have til rådighed og dermed øges risikoen for spild.
- Personopmærkning er godt – for ellers er der for højt svind (selvom idéen med at undvære personopmærkning er god); mængden af tøj i cirkulation bliver ikke mindre uden personopmærkning.
- Balancering af hensyn til slidstyrke/holdbarhed og mikroplast:
- Polyester er problematisk ift. løbende udledning af mikroplast ifm. vask og produceret af olie, men er til gengæld meget slidstærkt og kan holde længe
- Bomuld – her er fokus på produktionen; arbejdsvilkår, vandforbrug, sprøjtemidler mv.
- Hold øje med ny type tekstil af træfibre (tencel). Der sker stor udvikling
- Produktion af tekstiler er generelt meget ressourcekrævende og belastende for miljøet. Derfor bør vi overvejende gå efter en lang levetid.