Fødevarer

Først og fremmest skal man købe ind på kommunens indkøbsaftale. Den gældende aftale er gennemført under en lang række krav til bæredygtighed, men der er inden for indkøbsaftalen vide rammer for, hvordan man håndterer indkøb og håndtering af fødevarer i de enkelte køkkener.

Konkret kan man arbejde med at:

  • Efterleve Kommunens Mad- og måltidsstrategi
  • Undgå madspild
  • Lave mere mad fra bunden – halv- og helfabrikata er dyrt
  • Analysere sine indkøb – er der indkøb, som er overflødige?
  • Købe flere økologiske fødevarer med omtanke for sundhed, miljø og dyrevelfærd
  • Købe ind efter relevante mærkningsordninger, herunder MSC og ASC, Fairtrade
  • Spise sæsonens råvarer i højere grad end i dag
  • Producere en kost, som i højere grad lever op til Sundhedsstyrelsens officielle kostråd med en mere planterig kost med mindre forbrug af kød – alt sammen naturligvis med omtanke for de særlige ernæringsbehov, der er hos kommunens borgere.
  • Mindske det samlede CO2e-aftryk af de fødevarer, som indkøbes.
  • Købe madspildsvarer i det omfang, det er muligt og giver mening hos aftaleleverandøren. Det er også muligt at indgå et samarbejde med fx fødevarebanken, under forudsætning af, at
  • Fødevarestyrelsens regler for fødevaresikkerhed, ubrudt kølekæde mv. overholdes.

Man kan også overveje at indgå i innovative projekter. Fx kunne man:

  • Lave et pilotprojekt omkring vejning af madaffald – i produktionen og rester fra tallerkenerne – for at analysere på, hvor man kan arbejde på at minimere madspild.
  • Lave et pilotprojekt, hvor der afprøves måltidskasser.

Gode links

På Planteløftet er der i 2024 mulighed for at deltage i en række webinarer til køkkenfaglige, som gerne vil have konkret inspiration til at teknikker og metoder til at inkludere flere økologiske planter i de offentlige måltider. Der er webinarer både for børne- og ældreområdet. Børnehuset Mælkevejen i Randers har deltaget med en konkret case.

Se en optagelse af webinaret.

Læs mere om Planteløftet og find webinarer.

Økologisk sæsonplakat

Opskriftkatalog udarbejdet af Københavns Kommune

Måltidshåndbog

Viden om bælgfrugter og håndteringen af dem

Viden om økologi