
Hovedkontoen i Nordea
Læs hvordan kommunens økonomisystem hænger sammen med kommunens primære bankkonto, "Hovedkontoen", og hvordan vi behandler ind- og udbetalinger.
"Hovedkontoen" er den primære bankkonto i Randers Kommune og bruges til langt de fleste ind- og udbetalinger til og fra eksterne leverandører, brugere, borgere, myndigheder, ansatte osv.
Dagligt formidles der i gennemsnit mere end 250 transaktioner igennem Hovedkontoen.
Udbetalinger
Kommunens økonomisystem er integreret med Hovedkontoen vedr. langt de fleste udbetalinger og de bliver derfor bogført automatisk af de mange forskellige systemer i kommunen.
Den eneste undtagelse er betalinger til udenlandske bankkonti. De formidles af Regnskab og kan sendes til os via Serviceportalen sammen med faktura inkl. betalingsoplysninger og den ønskede kontering.
Indbetalinger
Godt og vel alle indbetalinger er til gengæld ikke integreret og bliver bogført i kommunens økonomisystem af Regnskab dels ud fra de oplysninger vi modtager fra resten af organisationen, dels ud fra de oplysninger der findes på banktransaktionerne.
Regnskab skal som udgangspunkt altid orienteres om kommende indbetalinger via Serviceportalen.
NB: Indbetaling af mønter håndteres af indbetalende afdeling, som beskrevet på vores side for betalingsløsninger.
Hvordan vi arbejder
Vi arbejder fortløbende med automatisering af bogføring af banktransaktioner, primært vha. simpel regelbaseret kunstig intelligens.
Indmeldinger af både enkeltstående og tilbagevendende indbetalinger via serviceportalen er en forudsætninger for en høj automatiseringsgrad.
I praksis har vi en arbejdsgang for hver eneste indbetaling der hedder:
- Forsøg automatisk bogføring
- Tjek om der er oprettet en sag på indbetalingen i Serviceportalen
- Tjek om der er tale om dækning af krav på en debitor
- Tjek om der er tale om dækning af tilgodehavende på en kreditor.
I de tilfælde hvor vi ikke kan placere en indbetaling, bogføres beløbet på mellemregningskonto 95990099.
Placeres beløbet ikke (f.eks. ved senere henvendelse) inden for 12 måneder, bogføres indtægt på en central konto.