Økonomisk ordbog

Formålet med at udarbejde en økonomisk ordbog er at belyse og uddybe nogle af de fagtermer, som oftest anvendes, når kommunaløkonomiske temaer er på dagsordenen. Det er således hensigten, at dokumentet kan bruges som et opslagsværk, der kan give en hurtig indføring i de mest anvendte begreber og termer.

Ordbogen er alfabetisk opbygget, og der er ikke taget hensyn til de faglige sammenhænge, som begreber indgår i. Det er forsøgt er opliste så mange begreber som muligt, men listen er helt sikkert ikke udtømmende.

De faglige retninger, som er lagt fast i de udarbejdede politikker, indgår sammen med relevante/udvalgte mål i de konkrete aftaler med aftaleenhederne, som forvaltningen er ansvarlig for at udarbejde.

Hovedregel: 4- årige (2-årige aftaler på visse områder)

Dialog om aftalen mellem fagudvalg og aftaleenhed (leder, medarbejder- og evt. bruger-/bestyrelsesrepræsentanter)

Aftalens indhold:

• Formål med aftalen
• Aftalens indhold (Lovramme, hovedopgaver, mål (service, aktivitet og udvikling), faglig- og brugeroplevet kvalitet)
• Opfølgning og evaluering
• Økonomi (decentral "pengepose").

Økonomi inden for den decentrale pengepose:

• Løn (ikke disposition lederløn)
• Vikar, feriepenge
• Uddannelse
• Sygedagpenge- og fleksjobrefusion
• Øvrig drift (fx IT, kontorhold mv.).

Uden for den decentrale økonomi:

• Jubilæumsgratiale, barselsfond
• Tjenestemandspensioner, forsikringer
• Revisionsudgifter (bortset fra selvejende)
• IT systemer (alle store systemer betales centralt)
• Ejendomsservice (husleje, afgifter vedr. bygninger, el, vand, varme, bygningsvedligehold m.m.)
• Centralt afsatte puljer i fagforvaltningerne til øremærkede formål.

En aftaleenhed er en institution eller samling af institutioner eller en afdeling, som har eget budgetansvar bundet op på en aftale med byrådet i henhold til Randers-modellen. En listen over aftaleenheder kan tilgås via Broen.

Som følge af strukturreformen er kommunerne pålagt at være med til at finansiere regionale udgifter. Den aktivitetsbestemt medfinansiering relaterer sig til sundhedsområdet, hvor kommunerne betaler et aktivitetsbestemt beløb, som er betinget af antallet af patienter, der behandles fra den pågældende kommune.

En anlægsbevilling er den samlede økonomiske ramme, indenfor hvilken et nærmere defineret projekt skal holdes (de økonomiske og tidsmæssige forudsætninger). Anlægsbevillinger kan være et- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og anlægsindtægter. Anlægsbevillinger kan gives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af udgifter forbundet med anlægsarbejdet. Udgifterne til anlægsprojektet skal holdes indenfor den godkendte anlægsbevilling. Overskrides anlægsbevillingen skal overskridelsen finansieres indenfor det ansvarlige områdes øvrige budget.

Som følge af sanktionslovgivningen er der indarbejdet en ikke finansieret anlægsbuffer under skattefinansieret anlæg. Modposten er placeret under finansforskydninger.

Budgettet er opdelt i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er engangsudgifter som fx nybyggeri og større vedligeholdelsesarbejder. Generelt medfører nye anlæg også afledte driftsudgifter.

Driftsudgifter er regelmæssigt tilbagevendende og vedvarende. Driftsudgifter dækker fx lønninger, vareindkøb, forbrugsafgifter eller inventar.

Tilskud fra staten, der sikrer balance mellem aftalte udgifter og indtægter i forbindelse med regeringsaftalen. Balancetilskuddet giver budgetsikkerhed for aftalte serviceudvidelser for kommunerne under ét. Desuden modvirker balancetilskuddet utilsigtet formueopbygning i kommunerne. Balancetilskuddet er en del af de generelle tilskud.

Fra og med regeringsaftalen 2009 er der indført et betinget balancetilskud. Udbetalingen til kommunerne af denne del af balancetilskuddet er hermed gjort betinget af kommunernes samlede overholdelse af den aftale servicevækstramme. Fra og med regeringsaftalen 2011 er udbetalingen af det betingede balancetilskud gjort afhængigt af både i budget og regnskabssituationen. Overskrides den aftalte serviceramme af kommunerne under ét, vil kommunerne blive ramt af sanktioner, idet en del af det aftalte balancetilskud således bliver tilbageholdt.

Beskæftigelsestilskuddet blev indført i forbindelse med jobcenterreformen, som medførte, at kommunerne fra budget 2010 skulle medfinansiere udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet er et statsligt tilskud til kommunerne under ét, der dækker udgifterne forbundet med de forsikrede ledige, og udgør dermed en form for budgetgaranti. Det udgøres af et grundtilskud (baseret på udgifterne til området 2 år før tilskudsåret) og et merudgiftsbehov (beregnet som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede udgifter i tilskudsåret), og der er samtidig indført et landsdelsprincip, hvor den enkelte kommunes regulering foretages i forhold til udviklingen i landsdelen. Beskæftigelsestilskuddet er genstand for både en midtvejs- og en efterregulering.

En bevilling er byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at kommunen betaler udgifter eller får indtægter enten vedrørende anlæg eller drift. Budgettet indeholder en bevillingsoversigt, der detaljeret gengiver, hvilket udgifter og indtægter kommunen har i budgetåret. Hvis udgifter/indtægter ikke fremgår af bevillingsoversigten, skal der gives særskilt tilladelse af byrådet. Byrådet kan i løbet af året afgive tillægsbevillinger og anlægsbevillinger.

Nettobevillingsprincippet i Randers Kommune betyder, at byrådet alene tager stilling til driftsbevillingens nettostørrelse, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Dette giver forvaltningerne mulighed for at anvende evt. merindtægter indenfor de fastsatte retningslinjer uden særskilt beslutning i byrådet.

Bevillingsniveauet er det organisatoriske niveau, hvortil bevillingen tildeles. I Randers Kommune er der vedtaget et bevillingsniveau, som ligger på sektorniveau, fx skole eller børn. Det giver forvaltningerne en vis grad af frihed, da det kun er afvigelser på bevillingsniveauet, der skal forklares overfor byrådet. Inden for den enkelte bevilling er der mulighed for selv at disponere indenfor den tildelte bevilling.

• Det er alene Byrådet, der kan give en bevilling
• Bevillingssager må derfor altid optages på dagsordenen for et byrådsmøde
• Der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen uden den fornødne bevilling fra byrådet.

Byrådets bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med budgetvedtagelsen, men kan også ske i løbet af året som tillægsbevillinger. Dette kan finde sted ved selvstændige sagsfremstillinger eller i forbindelse med de store budgetopfølgninger. Ved ansøgninger om tillægsbevillinger skal der anvises forslag til finansiering.

BI er en forkortelse for Business Intelligence. BI er et udtryk for softwareløsninger, som trækker data ud fra et eller flere kildesystemer, transformerer dem til noget enklere, og indsætter dem i en ny database eller struktur, som er lettere at anvende til rapportering og statistik. BI bruges til at skabe overskud over kommunens mange forskellige data.

Kommunens budget sikrer sammenhæng mellem udgifter og indtægter i de kommende budgetår (budgetåret + budgetoverslagsår) ved at skitsere forventede indtægter, udgifter og mål for budgetperioden (budgetmål). Desuden indeholder budgettet en bevillingsoversigt, der angiver, hvilke bevillinger de enkelte områder kan regne med.

Budgetbemærkningerne indeholder grundlaget, målsætningerne og de økonomiske vilkår for kommunens forskellige bevillingsområder/serviceområder og dermed det samlede budget. De generelle budgetforudsætninger som fremgår i budgetbemærkningerne omhandler demografi, tildelingsmodeller, takster samt kommunens økonomiske nøgletal. Budgetbemærkningerne er en integreret del af budgetvedtagelsen.

Den lovfæstede budgetgaranti er indført for at afhjælpe konsekvenserne af konjunkturudsving og dermed gøre kommunerne mindre sårbare i perioder med lavkonjunktur. Hvis kommunernes udgifter til f.eks. kontanthjælp og førtidspension ændres som følge af konjunktursvingninger, ændres således også statens bloktilskud til kommunerne via budgetgarantien.

Budgetgarantien dækker konjunkturafhængige udgiftsområder som kontanthjælp, aktivering og orlovsydelser, ledighedsydelse, erhvervsgrunduddannelse, førtidspension samt integration af flygtninge og indvandrere.

Kommunerne kompenseres under ét - dvs. budgetgarantien er udgiftsneutral for alle kommuner under ét. Fordelingen sker på baggrund af kommunernes indbyggertal, hvilket resulterer i både over- og underkompensation.

Den såkaldte budgetlov blev aftalt mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti i foråret 2012 og har i praksis haft virkning fra regnskab 2014. Loven indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, som skal understøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med regeringens målsætningerne og prioriteringerne, herunder finanspagtens (EU's) krav til de offentlige finanser. Kort fortalt indeholder budgetloven følgende:

• Tre udgiftslofter skal sætte rammerne for udgifterne i henholdsvis stat, kommuner og regioner.
• Udgiftslofterne vedtages af Folketinget.
• Udgiftslofterne skal understøtte, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet.
• Lofterne gælder for en løbende 4-årig periode.
• Budgetter og regnskaber i stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for udgiftslofterne.

Kommuner og regioner er underlagt forskellige økonomiske sanktionsmekanismer, der supplerer den aftalebaserede styring af kommuner og regioners økonomi.

Sanktionsmekanismerne er indført ved lov under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Sanktionerne er gennem årene løbende blevet tilpasset - senest i forbindelse med vedtagelsen af budgetloven i 2012. Overordnet set gælder det, at sanktionerne træder i kraft, hvis kommuner/regioner under ét overskrider de aftalte rammer for deres budgetter eller regnskaber. Sanktionerne består af såvel individuelle som kollektive nedsættelse af bloktilskuddet til henholdsvis kommunerne og regionerne.

Som led i økonomistyringen laves der budgetopfølgning flere gange i løbet af regnskabsåret. Der foretages 3 opfølgninger, hvor der kun følges op på udviklingen i serviceudgifterne. Disse opfølgninger forelægges direktionen. Derudover foretages der 3 udvidede opfølgninger på såvel service, indkomstoverførsler samt anlæg og finansiering. I forbindelse med disse opfølgninger kan der ansøges om bevillingsmæssige ændringer. Disse opfølgninger forelægges fagudvalg samt økonomiudvalget og byrådet til godkendelse.

Den kommunale budgetperiode skal omfatte 4 år - årsbudgettet og 3 budgetoverslagsår. Formålet med flerårsbudgettering er, at det giver et overblik over økonomien i den efterfølgende periode, da effekten af eventuelle besparelser, ændret skatteprocent, nye udgifter osv. ofte først viser sig i de efterfølgende år og ikke nødvendigvis i det indeværende budgetår.

Byrådet fastlægger den årlige budgetprocedure i en indstilling, der typisk behandles omkring årsskiftet i Byrådet. Forud for behandlingen af indstillingen evaluerer økonomiudvalget typisk proceduren i det foregående år. Budgetproceduren fastlægger, hvornår de forskellige faser i budgetlægningen afvikles – herunder også hvornår den politiske behandling finder sted med budgetkonference, 1. behandling af budgettet, politiske forhandlinger og 2. behandling af budgettet. Hvis der i et konkret budgetår forventes en særlig procedure som følge af en beslutning om at udarbejde et sparekatalog, indarbejde rammereduktioner eller andet, vil dette normalt også fremgå af indstillingen om budgetproceduren.

Randersmodellen og den økonomiske decentralisering baserer sig på følgende bærende principper:

• Central styring – decentral ledelse, dvs. at byrådets muligheder for at styre og være politikskabere optimeres samtidig med at de decentrale, borgervendte enheder gives de bedst mulige betingelser for at yde god og ressourceeffektiv Borgerservice.
• Organisationen er baseret på en form for aftalestyring, der respekterer det værdibaserede ledelsesgrundlag.
• Brugerorientering og borgerinvolvering, dvs. organisationen skal i sin opbygning orientere sig mod brugerne af kommunens ydelser og mod borgerne som medlemmer af et lokalt politisk fællesskab.

Økonomistyringsregler på decentralt niveau:

• Budgettet tildeles som én økonomisk ramme.
• Den økonomiske ramme er et nettobudget, dvs. at enhederne har lov til at anvende eventuelle ekstraindtægter.
• Enheden er ansvarlig for at overholde sit samlede budget (løn og øvrig drift)
• Inden for budgettet kan der frit flyttes mellem forskellige konti, med den undtagelse, at der højest må overføres 5 % af aftaleenhedens budgetramme fra løn til øvrige driftsudgifter, mens der er fri afgang til at overføre fra øvrig drift til løn.

Overførselsadgang mellem årene:

• Aftaleenhederne kan frit overføre overskud på 0-5 %.
• Ved overskud på mere end 5 % skal der redegøres for baggrunden for overskuddet, samt hvad pengene skal bruges til.
• Ved underskud over 0 % skal der redegøres for baggrunden herfor samt lægges en plan for afvikling af underskuddet i det efterfølgende år.
• Hvis en aftaleenhed opbygger en gæld på mere end 5 %, eller hvis en aftaleenhed har en negativ overførsel to år i træk uden at direktionen har godkendt en handleplan med et flerårigt sigte, sættes enheden ”under administration” og de økonomiske frihedsgrader i Randersmodellen kan suspenderes. Omfanget heraf vurderes konkret i den enkelte sag.

Demografimodeller er med til at fastholde et uændret serviceniveau på områder, hvor udgiftsbehovet vurderes at afhænge af befolkningsudviklingen. Budgetmodeller regulerer således automatisk et områdes bevilling, når antallet af personer i de relevante befolkningsgrupper ændrer sig.

I Randers Kommune sker der udgiftsfremskrivning på baggrund af udviklingen i befolkningstal for småbørn, skolebørn, ældre samt på det sociale område (voksne med særlige behov).

Se resultat af ordinær drift.

Det Udvidede Totalbalanceprincip indebærer, at staten - via en forhøjelse af det samlede statstilskud - i princippet fuldt ud kompenserer kommunerne for merudgifter ifm. ny lovgivning. Hvis kommunernes opgaver reduceres, sker der tilsvarende en reduktion i statstilskuddet. Kompensationen via DUT-princippet fordeles – som statstilskuddet i øvrigt - efter befolkningstal.

Ændringer i beholdningen af aktiver og passiver indgår i regnskabet som udgifter og indtægter. Sådanne udgifter og indtægter betegnes finansforskydninger.

Finansforskydninger omfatter f.eks. ændringer i restancer, ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter, ændringer i mellemværender med staten og andre offentlige myndigheder, ændringer i momstilsvaret m.v.

Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Randers Kommunes finansielle portefølje, dvs. en effektiv håndtering af den langfristede gæld og de likvide midler.

Strategien har endvidere til formål at sikre, at Randers Kommune til enhver tid har det fulde overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje og kassebeholdning.

Af strategien fremgår grænser for renterisiko og valutarisiko ved låneoptagelse som ved likviditetsanbringelse.

Strategien beskriver endvidere ansvar og beføjelser for administrationen, samt regler for rapportering til det politiske niveau.

FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation. Kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rådata på laveste registreringsniveau.

Med FLIS kan man lave benchmark internt i kommunen og mod andre kommuner, geografiske regioner og landsgennemsnit. Det er muligt at udvælge de mest sammenlignelige kommuner, dvs. kommuner, der har mest ensartede rammevilkår som eksempelvis samme størrelse eller demografiske fordeling.

FLIS-data kan nedbrydes til den enkelte kontering eller individ, så der kan kobles mellem kommunens strategiske mål og de faktiske indsatser. FLIS indeholder desuden historiske data, som kan beskrive udviklingen over tid.

FLIS består af følgende dataområder: Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre/Omsorg, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge. For disse områder findes der 1.100 nøgletal og en række standardrapporter.

Løsningen trækker data direkte fra kommunernes økonomi- og fagsystemer og består af tre elementer – et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal.

Rådata og benchmarkdata opdateres månedligt og kan overføres til et lokalt ledelsesinformationssystem, hvor de kan anvendes som datakilde for nøgletal og lokale rapporter. Data kan også benyttes i kommunens GIS-system, fx til socioøkonomiske rapporter.

Forvaltningerne indrapporterer månedligt forventninger til regnskabet for det indeværende år med henblik på kunne orientere direktionen og byrådet (3 gange årligt) om kommunes økonomiske og finansielle situation. Oplysningerne om forventningerne til regnskabet danner grundlag for den aktuelle budgetlægning for året efter med de 3 efterfølgende budgetoverslagsår. Derudover har forventet regnskab til formål at understøtte Økonomiafdelingens løbende finansielle planlægning og løbende budgetopfølgning på kommuneniveau.

Det forventede resultat svarer til det korrigerede budget ekskl. overførsler fratrukket det forventede forbrug.

Fritvalgsordningen er et led i Regeringens reformprogram Velfærd og Valgfrihed og skal skabe mulighed for, at den enkelt borger i højere grad selv kan vælge leverandør af serviceydelser.

Et fysisk aktiv er et anlægsaktiv med fysisk substans, hvilket vil sige et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er anskaffet til brug til produktion, handel med varer og tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål.

Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar.

Et aktiv er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale og er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion. De fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres desuden af kommunen.

Ændringen i de fysiske aktiver skyldes tilgang og afgang af aktiver samt afskrivninger og reguleringer heraf.

Forsyningsvirksomheder behandles på en særlig måde i budget- og regnskabssystemet, da de er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Princippet indebærer, at de kommunale forsyningsvirksomheders produktion skal dækkes fuldt ud ved betaling fra brugerne (takstfinansiering) og uden tilskud fra Randers Kommune. På helt kort sigt må der gerne være over- eller underskud i produktion eksempelvis som følge af anlægsudgifter, men over en årrække skal der være balance i udgifter og indtægter. Randers Kommune har kun 1 brugerfinansieret virksomhed, og det er affaldsområdet.

Indkomstoverførsler (eller overførselsindkomster) er en samlet betegnelse for lovbundne udgifter som førtidspension, sygedagpenge, boligstøtte, kontanthjælp mv. Staten dækker kommunernes udgifter til indkomstoverførsler helt eller delvist gennem refusion samt via budgetgarantien og de årlige regeringsaftaler.

Se indkøbspolitik.

Kommunens indtægter kan deles op i følgende kategorier:

• Grundskyld
• Skatter (Indkomstskat, dækningsafgift og andel af selskabsskat).
• Drifts- og anlægsindtægter (bl.a. fra forsyningsvirksomheder, daginstitutioner og salg af grunde).
• Refusioner (fra staten – især på det sociale område).
• Generelle tilskud (f.eks. bloktilskud).
• Låntagning (begrænset af de kommunale låneregler).

En intern kontrakt er en skriftlig aftale mellem to kommunale parter - en bestiller, der definerer, hvad der skal produceres, hvor meget der skal produceres og til hvem, samt en udfører der producerer og leverer ydelserne. Den såkaldte Bestiller-Udfører-Model (BUM) er et eksempel på anvendelsen af interne kontrakter.

I kontrakten beskrives grundigt og detaljeret hvilke ydelser, der skal leveres, samt ydelsernes kvalitet og pris. Kontraktstyring indebærer en organisatorisk opdeling i bestiller og udfører, hvorfor kontraktstyring handler om at formalisere og præcisere roller, opgaver og ansvar.

Investeringsoversigten viser anlægsbevillinger og rådighedsbeløb til de anlægsarbejder, der er indeholdt i budgettet i budgetperioden. Investeringsoversigten fremgår af det trykte budget.

Kassebeholdningen er et udtryk for, hvor mange penge Randers Kommune har i kassen. Den gennemsnitlige kassebeholdning over årets 365 dage skal være positiv. Dette princip omtales kassekreditreglen og er et krav fra Økonomi- og indenrigsministeriet. Randers Kommune styrer efter den gennemsnitlige kassebeholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal være 200 mio. kr. set over den 4-årige budgetperiode, og den skal være 150 mio. kr. i det sidste budgetoverslagsår.

Det korrigerede budget består af det oprindelige budget tillagt tillægsbevillinger godkendt af byrådet i perioden efter budgetvedtagelsen. Disse tillægsbevillinger omfatter ikke overførsler af overskud/underskud mellem årene.

Kommunerne kan generelt ikke finansiere aktiviteter ved optagelse af Lån. Indenrigsministeriet har dog fastlagt en række udgiftsområder, som kan lånefinansieres, jf. lånebekendtgørelsen. De væsentligste områder er anlægsudgifter på det takstfinansierede område og anlægsudgifter til ældreboliger. De samlede udgifter, som kan lånefinansieres betegnes lånerammen. Lånerammen opgøres årligt, og den udgør den maksimale låntagning, som kan ske indenfor et givet regnskabsår.

I tillæg til den automatiske låneadgang fastsættes der i forbindelse med regeringsaftalen en række lånedispensationspuljer, som det er muligt at ansøge om dispensation fra. Dette sker i forbindelse med budgetlægningen.

I regeringsaftalen for 2017 blev Regeringen og KL enige om et fælles flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet har til formål at understøtte kommunerne i det videre moderniserings- og effektiviseringsarbejde, med henblik på at velfærden fortsat kan fornyes og tilpasses udviklingen i samfundet. Der henvises til regeringsaftalen for en yderligere uddybning af de mange tiltag.

Det er aftalt, at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet årligt skal frigøre 1 mia. kr., heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor, dvs. kommunerne får lov til at beholde halvdelen af gevinsten. Der er indregnet en forventet effektiviseringsgevinst ved MEP i kommunens budget 2018-21.

Målstyring er et væsentligt element i Randersmodellen. I forbindelse med budgetvedtagelsen godkender byrådet en række mål for de enkelte fagområder. Målene er en konkretisering af kommunens overordnede vision og politikker.

Målene konkretiseres yderligere i de politiske aftaler, som indgås mellem fagudvalgene og aftaleenhederne. Der følges op på målopfyldelsen i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Nem Økonomi fungerer som et økonomistyringsværktøj. Formålet med Nem Økonomi er at skabe et økonomisk overblik og dermed understøtte ledelsesmæssige beslutninger på det økonomiske område. Dette sker ved, at ledelsen gennem Nem Økonomi får de bedste forudsætninger for i løbet af året at kunne forudsige økonomiens udvikling. Værktøjet er et supplement til Prisme og SD løn, og det giver Randers Kommune bedre muligheder for at udarbejde et kvalificeret skøn for det forventede regnskab for hele kommunen.

Nem Økonomi har følgende formål:

• Automatisk opdatering af det realiserede forbrug fra Prisme, og dermed mindske arbejdet med dataudtræk og indtastning
• Automatisk lave fremadrettede prognoser på forbruget på baggrund af årets aktuelle forbrug.
• Integration af oplysninger om barsel, sygdom, refusioner og aktiviteter sammen med de øvrige økonomiske oplysninger, direkte i økonomiopfølgningen.

Det oprindelige budget består af det budget, som er udmeldt ved årets start. Det oprindelige budget er godkendt af byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Aftaleenhederne har mulighed for at overføre overskud eller underskud til det efterfølgende regnskabsår efter nærmere fastsatte retningslinjer i økonomistyringsprincipperne. De opsparede midler godkendes af byrådet i forbindelse med regnskabsafslutningen, og de vil herefter fremgå af aftaleenhedernes budgetter og være til disposition.

Se opsparende midler.

Overskud: Overføres uden videre – dog skal områder med overskud >5 % særskilt redegøre for årsagen til overskuddet samt planer for anvendelse af overskuddet

Underskud mellem 0 og 5 %:

• Der laves en handleplan så snart forventet regnskab viser et underskud. Handleplanen skal genskabe balance i indeværende eller kommende regnskabsår.
• Hvis der er overskud fra tidligere år, som kan dække gælden, laves der ikke en handlingsplan.
• Handleplanen skal indeholde tiltag til afvikling af gælden i det efterfølgende regnskabsår. I særlige tilfælde kan der planlægges med gældsafvikling over 3 år.
• På skoleområdet kan der jf. særskilt byrådsbeslutning, indgås aftaler om gældsafvikling med en horisont, der rækker ud over 3 år.

Underskud over 5 % eller underskud 2 år i træk:

• De økonomiske frihedsgrader i Randers-modellen sættes ud af kraft. Dette præciseres nærmere af forvaltningen i det enkelte tilfælde.

Administrationsbidrag/overhead er den del af en bevilling, som gives til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre et projekt, men som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt. Det kan fx være fællesudgifter til husleje, lokaler, administration mv. Overhead bliver beregnet i henhold til vejledning i takstberegninger.

Se overførselsadgang.

Se beskrivelse for Budgetoverslagsår.

Ved budgetlægningen fremskrives det forhenværende års budget med en pris- og løn-fremskrivningsprocent, så budgettet korrigeres for pris- og lønudviklingen. KL beregner et skøn over udviklingen i løn- og prisniveauet, som danner udgangspunktet for budgetlægningen i budgetåret samt de 3 budgetoverslagsår.

PM står for portefølje management. Randers Kommune anvender PM for at sikre en gunstig forrentning af kommunens likviditet. Aftaler indgås typisk med flere pengeinstitutter alt afhængig porteføljens størrelse, som får til opgave at forvalte en nærmere aftalt del af kommunens kassebeholdning. Principperne herfor er beskrevet i den finansielle strategi.

Økonomistyringsregler på decentralt niveau:

• Budgettet tildeles som én økonomisk ramme.
• Den økonomiske ramme er et nettobudget, dvs. at enhederne har lov til at anvende eventuelle ekstraindtægter.
• Inden for budgettet kan der frit flyttes mellem forskellige konti, med den undtagelse, at der højest må overføres 5 % af aftaleenhedens budgetramme fra løn til øvrige driftsudgifter, mens der er fri afgang til at overføre fra øvrig drift til løn.

Overførselsadgang mellem årene:

• Aftaleenhederne kan frit overføre overskud på 0-5 %.
• Ved overskud på mere end 5 % skal der redegøres for baggrunden for overskuddet, samt hvad pengene skal bruges til.
• Ved underskud over 0 % skal der redegøres for baggrunden herfor samt lægges en plan for afvikling af underskuddet i det efterfølgende år.
• Hvis en aftaleenhed opbygger en gæld på mere end 5 %, eller hvis en aftaleenhed har en negativ overførsel to år i træk uden at direktionen har godkendt en handleplan med et flerårigt sigte, sættes enheden "under administration" og de økonomiske frihedsgrader i Randersmodellen kan suspenderes. Omfanget heraf vurderes konkret i den enkelte sag.

Randersmodellen er byrådets styringsmodel. Det er således et redskab til effektiv styring af en organisation med et budget på 6 mia. kr. og mere end 8.000 ansatte. Modellen bygger på følgende principper:

• Central styring – decentral ledelse
• Økonomisk decentralisering

Det er byrådet, som afgør, hvordan vægtningen mellem centrale beslutninger og decentral ledelse defineres (styring). Indenfor de af byrådet definerede rammer agerer aftaleenhederne (decentral ledelse).

Modellen består af visionen, politikker, mål på bevillingsniveau og aftaler.

Når kommunen får sine udgifter helt eller delvist dækket af staten i forhold til de faktiske udgifter, kaldes det refusion. Det sker især for indkomstoverførslerne.

Med henblik på at reducere belastningen for den kommunale økonomi modtager kommunen refusion for dele af udgiften i forbindelse med meget dyre anbringelser. Refusion kan oppebæres i de tilfælde, hvor udgiften til en enkelt anbringelse overstiger en defineret beløbsgrænse. Beløbsgrænsen afhænger af, om borgeren er over eller under 18 år. Eller hvis 4 eller flere børn i samme husstand er anbragte.

Som led i det generelle budgetsamarbejde med regeringen mødes KL og regeringen hvert år i maj/juni for at aftale forudsætningerne for det efterfølgende års økonomi i kommunerne. Aftalerne indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifterne samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning. Udover de økonomiske forudsætninger for budgetlægningen i kommunerne indeholder aftalen hensigtserklæringer om kommunale forhold i det efterfølgende år. Aftalerne indgås for alle kommuner under ét.

Årsregnskabet viser sammenhængen mellem det planlagte forbrug (budgettet) og det realiserede forbrug (regnskabet) for de af Byrådet vedtagne aktiviteter. På baggrund af årsregnskabet er det således muligt at vurdere, om Byrådets intentioner med hensyn til økonomien er blevet fulgt.

I Randers Kommunes overordnede styringsmål indgår bl.a. resultat af ordinær drift samt skattefinansieret bruttoanlægsniveau.

Resultat af ordinær drift er et udtryk for kommunens indtægter fratrukket kommunens udgifter til drift og renter på de skattefinansierede områder. Måltallet herfor er 150 mio. kr.

Måltallet for det skattefinansierede bruttoanlægsniveau er 150 mio. kr.

Resultat af ordinær drift og anlæg er et udtryk for resultat af ordinær drift, jf. ovenfor fratrukket udgifter til skattefinansieret anlæg. Beløbet angiver i store træk, hvilket beløb der resterer til dækning af ydelser på lånene samt øvrige finansforskydninger.

Resultatopgørelsen sammenfatter alle udgiftsposter i kommunen og giver dermed det samlede overblik over Kommunens samlede økonomiske situation. Den omfatter således resultatet af det skattefinansierede områder, det brugerfinansierede område samt finansposterne. Bundlinjen viser årets påvirkning på likviditeten.

Rådighedsbeløb kan enten afsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen og er dermed finansieret eller tilvejebringes ved tillægsbevilling i årets løb med tilhørende finansieringsangivelse. Rådighedsbeløbet er den konkrete finansiering af et anlægsprojekt fordelt på år.

Sanktioner ved overskridelse af de aftalte rammer i budgetterne

Sanktionslovgivningen indebærer, at 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud er betinget af, at kommunerne overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Sanktionsmekanismen indebærer, at der sker en kollektiv modregning i kommunernes bloktilskud, hvis kommunernes budgetter overstiger den aftalte udgiftsramme. Sanktionsmodellen er i den såkaldte Budgetlov blevet suppleret med en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at gøre en eventuel modregning helt eller delvis individuel, hvis kommunernes ikke har udvist passende budgetadfærd.

Sanktioner ved overskridelse af aftalte rammer i regnskaberne

Sanktionslovgivningen indebærer, at en eventuel overskridelse af de aftalte rammer for serviceudgifterne i regnskabet vil indebære modregning fordelt med 60 pct. i de kommuner, som har overskredet deres budgetter, og 40 pct. kollektivt i samtlige kommuners bloktilskud.

Sanktioner vedrørende anlægsinvesteringer

Kommunernes nuværende betingede balancetilskud på 3 mia. kr. omfatter også kommunernes anlægsudgifter, hvis der aftales et anlægsloft for det pågældende år. Med henblik på at understøtte en tættere styring af de kommunale og regionale anlægsinvesteringer, er der i Budgetloven indført et særskilt betinget bloktilskud vedrørende kommunernes anlægsudgifter. Det giver mulighed for at gøre hhv. 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at bruttoanlægs-udgifterne budgetteres inden for en eventuelt aftalt ramme for deres anlægsinvesteringer. Sanktionsmodellen indebærer en kollektiv modregning i bloktilskuddet, hvis kommunerne ikke overholder et eventuelt aftalt loft for anlægsinvesteringerne i budgetlægningen. Der er pt. ikke indført sanktion på anlæg i forhold til de faktisk afholdte anlægsudgifter (regnskabet).

Sanktioner på skattestigning

I 2009 blev der indført en skattesanktion, hvis kommunerne under ét ikke overholder skattestoppet. Sanktionsreglerne indebærer, at en stigning - udover det der måtte være aftalt mellem regeringen og KL i et givent år - bliver modregnet med en vis andel individuelt hhv. kollektivt for kommunerne under et. Skattesanktionsloven giver kommunerne en direkte økonomisk tilskyndelse til samlet at holde skatten i ro og dermed leve op til de økonomiaftaler, kommunerne indgår med regeringen. Dertil kommer, at reglerne tvinger kommunerne til at koordinere indbyrdes, hvem der kan hæve og sænke skatten det kommende år.

Satspuljebeløbet udgør i et givet år en procentdel af de samlede offentlige udgifter til de overførelsesindkomster, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent. Overførselsindkomster reguleres med satsreguleringsprocenten, hvilket betyder, at overførselsindkomsterne ikke følger den almindelige lønudvikling. Det overskydende beløb overføres til satspuljer.

Der er indført en regnskabssanktion der indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Som følge heraf har Randers Kommune indregnet en ikke finansieret sevicebuffer med en modpost under finansforskydninger. Bufferen er fastlagt, så Randers Kommune s servicebudget præcist svarer til den vejledende ramme udmeldt af KL.

Servicevækstrammen blev lanceret i 1998 for at styre udgifterne i kommunerne via en fastlagt grænse for den tilladte vækst i serviceudgifter.

Siden 1999 har kommunernes vækst i serviceudgifter fra skiftende regeringers side været underlagt en vækstramme. Rammen er gældende for kommunerne under ét. Vækstrammen har hidtil været beregnet på baggrund af det foregående års budget.

Siden 2009 har servicevækstrammen været genstand for sanktioner, idet en overskridelse af rammen for kommunerne under ét i budgetsituationen har medført sanktioner i form af et fradrag i udbetalingen af balancetilskuddet (det betingede balancetilskud). Fra 2011 er udbetalingen af det betingede balancestilskud gjort afhængig af overholdelse af servicevækstrammen i både budget- og regnskabssituationen.

Kommunens serviceudgifter er de udgifter, der ikke er brugerfinansierede (forsyningsområdet) eller indkomstoverførsler (fuldt lovbundne). Det vil sige udgifter til daginstitutioner, skoler, ældrecentre, veje, grønne områder, sundhedstjeneste, administration, fritidsfaciliteter, biblioteker osv.

Samlede driftsudgifter – Indkomstoverførsler – "Hvile-i-sig-selv"-områder = Serviceudgifter

I økonomistyringen inddeles kommunens serviceudgifter i aftaleenheder, uden for aftale og projekter.

Aftaleenhedernes økonomi omfatter de budgetbeløb, som er udlagt i den decentrale økonomi. Serviceudgifter uden for aftale omfatter centrale budgetbeløb som puljer, myndighedsopgaver, barselsfond m.m. Projekter er selvfinansierende budgetposter.

De skattefinansierede udgifter relaterer sig til de udgifter, der primært finansieres over skatten. De dækker over udgifterne til drift og anlæg eksklusiv "hvile i sig selv-virksomhederne", finansforskydninger.

Drifts- og anlægsindtægter som stammer fra hel eller delvis brugerbetaling på udvalgte serviceydelser. De væsentligste områder, der er takstbaserede er daginstitutionsområdet samt forsyningsområdet. Taksterne på daginstitutionsområdet fastlægges af Byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Oversigt over samtlige takster på de takstbaserede serviceydelser i Randers Kommune. Takstoversigten indgår i budgetmaterialet.

En overskridelse af drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet anførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra Byrådet. Byrådet kan i løbet af året afgive tillægsbevillinger til såvel drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Tillægsbevillinger vedrørende driftsbevillinger og rådighedsbeløb skal indeholde en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift skal finansieres.

Bloktilskud/statstilskud/generelle tilskud er generelle tilskud til kommunerne fra staten, som ikke er øremærket bestemte formål. Bloktilskuddet fordeles mellem kommunerne efter indbyggertal.

Udligningssystemet har til hensigt at udligne forskelle mellem kommunernes indtægter og udgifter ud fra ideen om, at borgerne skal have tilnærmelsesvis den samme relative service og skatteprocent uanset indkomst og sammensætning. Udligningen sker mellem kommuner med højt og lavt beskatningsgrundlag samt udgiftsbehov – henholdsvis demografiske udgiftsbehov og socioøkonomiske udgiftsbehov.