Nøgletal
Her kan du finde viden om kommunale nøgletal fra Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet samt COWIs demografiske vidensbank.
Danmarks statistik
Statistikbanken, som er udgivet af Danmarks Statistik, giver adgang til en lang række informationer om det danske samfund. Heriblandt statistik om alle landets kommuner, som kan sammenlignes med hinanden eller med landet som helhed. Det er let at udtrække nøgletallene til visning på skærm, i diagrammer eller på landkort. Der er også mulighed for at eksportere nøgletallene i regnearks- eller databaseformater. Find de kommunale statistikker i mappen "Kommuner og regioner" under emnet "Nationalregnskab og offentlige finanser".
Kommunale nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udgivet et webbaseret værktøj, der giver mulighed for at få vist mere end 200 kommunale nøgletal for hver af landets kommuner fra 1993 til i dag. Nøgletallene dækker alle de kommunale områder og giver muligheder for at sammenligne og sortere nøgletal for kommuner, at eksportere nøgletallene i forskellige formater samt at vælge mellem flere præsentationsmuligheder heriblandt tabeller, grafer og landkortvisning.
Folketal
COWIs demografiske vidensbank publicerer løbende statistik om befolknings- og boligudviklingen i kommunerne med data fra Danmarks Statistik. Her kan man få visuelt overblik over den mellemkommunale flytning, aldersmæssig flytning, fertilitet og meget mere.