Undervisningsdage vedr. PSRM
Undervisningen foregår via teams og er en introduktion til nogle af de minimums krav der stilles til en faktura.
Krav der gælder når den er til opkrævning og hvis den skal sendes til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Du vil også få viden om brug af fordringstyper på Salgsstyrings faktura og intro til SD oversigten og andre hjælpemidler.
Det er vigtigt, at I deltager i undervisningen. Undervisningen bliver løbende tilrettet med ny viden. Så selvom du måske har deltaget for et år siden kan det stadig være relevant at deltage igen.
Der vil dog stadig være en generelt introduktion til PSRM, da undervisningen er for alle. Undervisningen vil være med udgangspunktet i forretningsområdet: civilretslige krav hvor regningerne primært oprettes i KMD Opus Økonomi Salgsstyring.
På kurset får I:
- En introduktion til Gældsstyrelsens inddrivelsesystem PSRM og de krav der stilles til de faktura både ift. opkrævning og hvis den sendes til inddrivelse
- Introduktion til ny nødvendig viden når man oprette en faktura, herunder:
- Hvor finder du den korrekte indholdsart/hoved og deltrans – og hvorfor det er vigtigt at de bliver anvendt korrekt
- Hvad er fordringstype, stamdata og filterregler – og hvilken betydning har de for dig
- Hvilke opgaver har du, hvis din faktura/dit krav bliver afvist af Gældsstyrelsen eller sendt i høring?
- Hvad er validering+ og hvilken betydning har det for dig når du opretter en faktura?
- Hvilke hjælpemidler findes der og hvor kan du finder dem
- Mulighed for at stille spørgsmål.
Undervisningen foregår virtuelt via Teams med deltagere fra såvel fagområder som opkrævningskontoret og regnskabskontoret.
I må også gøre jeres kolleger opmærksom på undervisningen og mulighed for at deltage i cafemøder osv. Husk også, at hvis der kommer en ny medarbejder på området, så er det vigtigt at de kommer på dette kursus.
Deltagelse er vigtig fordi:
- Der stilles krav til de faktura vi laver - allerede når de sendes til opkrævning er det vigtigt at de er oprettet korrekt. Når krav skal sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, så skal man opfylde de betingelser og filtre som er opsat i Gældsstyrelsens nye inddrivelses system PSRM.
- Det er den afdeling der laver salgsfakturaen, der har ansvaret for at man hele tiden sikre sig at man lever op til de krav som PSRM stiller, både nu og fremadrettet.
- Hvis salgsfakturaen ikke opfylder de betingelser og filtre som er opsat i PSRM, vil kravene blive afvist af Gældsstyrelsen.
- Gældsstyrelsen kan suspendere et område eller en kommune alene på mistanke om, at kommunen ikke har styr på stamdata.