Tjenestekørsel
Tjenestekørsel sker når der, indenfor arbejdstiden, køres fra et tjenestested til et andet. Her ydes der kørselsgodtgørelse (typisk imellem klinikkerne).
Der ydes ikke kørselsgodtgørelse mellem bopæl og tjenestested.
Tjenestestedet fremgår af ansættelsesbrevet, og tandplejens ansatte er alle ansat i Randers kommunale Tandpleje.
Det betyder, at den ansatte ikke kun er ansat på en enkelt lokal tandklinik, men er ansat i Randers kommunale Tandpleje som helhed.
Tandplejen har tjenestested mange steder i Randers Kommune - både på tandklinikker og i diverse mødelokaler.
Det betyder, at der ikke ydes kørselsgodtgørelse ved kørsel mellem hjem og f.eks. et kursus sted indenfor Randers Kommune.
Kørsel til aktiviteter udenfor Randers Kommune (et kursus, en konference, et seminar osv.) er en tjenesterejse, hvis tandplejens ledelse vurderer at den pågældende aktivitet er et led i medarbejderens tjeneste.
Her ydes der kørselsgodtgørelse fra hjem til kursus sted, men offentlige befordringsmidler og samkørsel skal benyttes hvor dette er billigst, og hvor det er muligt uden urimeligt tidsspilde.