Gaveregulativ
Den medarbejder der har jubilæum eller fratræder indleder i god tid en dialog med overtandlægen hvor rammerne for en fejring af vedkommende drøftes.
Nogle har det fint med en stille fejring/sortie – andre vil gerne se alle i Tandplejen.
Jubilæer
Den lokale klinik planlægger i samarbejde med jubilaren det praktiske arrangement. Alle Tandplejens medarbejdere kan inviteres til arrangementet, der forventes at vare ca. 2 timer.
Jubilæumsarrangementet skal opfattes som Tandplejens markering af festligheden, hvor jubilaren er "gæst" og kan forvente at blive fejret for ca. 200 kr. pr. kuvert. Hvis jubilaren ønsker at holde et arrangement for personalet på egen klinik/klinikfællesskab, udbetales der et beløb, der svarer til, hvad der ville være blevet udbetalt pr. medarbejder, hvis der var blevet afholdt et arrangement for hele tandplejen (200 kr. pr. medarbejder i 2018 priser). Bilag sendes til Tandplejens økonomiske medarbejder.
Ved nærmere aftale med overtandlægen, kan arrangementet også holdes ud af huset – typisk for et mindre antal.
Jubilaren overrækkes ved personalefesten en gave fra Tandplejen (1000 kr.) Eventuelle andre gaver finansieres af de private "gavekasser".
Afskedsreceptioner
I forbindelse med en medarbejders overgang til efterløn/pension.
Det forudsættes at medarbejderen har været ansat i Tandplejen gennem en årrække.
Den lokale klinik planlægger og afholder det praktiske arrangement, som Tandplejen finansierer.
Der gælder den samme økonomiske ramme som under jubilarer.
Også her er det den enkelte medarbejder der udtrykker ønske om, hvordan dagen skal være.
Alle medarbejdere kan inviteres til arrangementet, der forventes at vare ca. 2 timer.
Afskedsreception skal opfattes som Tandplejens markering af dagen, hvor den afgående medarbejder er "gæst".
Medarbejderen vil modtage en gave fra Tandplejen til en værdi af 1.000kr.
Eventuelle andre gaver finansieres af de private "gavekasser".
Afslutning af elevers uddannelse
I forbindelse med elevens sidste arbejdsdag, modtager eleven en gave fra Tandplejen til en værdi af 500 kr.
Overtandlægen eller den lokale elevansvarlige overrækker gaven, sammen med uddannelsesbevis på den lokale klinik.
Jubilarer og fratrådte medarbejdere inviteres en gang årligt af Randers Kommune til et par timers hyggeligt samvær. Der overrækkes her en lille gave til jubilarer af borgmesteren.