Henvisning regionalt

Regionstandplejen tager imod henvisninger for: 1. Agenesi, 2. Traume, 3. Eruptionsafvigelse og 4. Mineralisationsforstyrrelse.

1. Agenesi

Alle Agenesier (undtagen 8’ere) skal ses af specialtandlæge i ortodonti så tidligt som muligt.

Herved bevares flest mulige behandlingsalternativer.

Regionstandplejen ønsker kun at modtage henvisninger på de børn der har, eller vurderes til at få, et egentlig behandlingsbehov - dvs. behov for tanderstatninger

Specialtandlægen henviser til Regionstandplejen, hvor der skønnes behov for protetisk erstatning.

Agenesier, der er visiteret til minus OR, er den behandlende tandlæges ansvar.

Den behandlende tandlæge holder ekstra øje med patienten for at kunne gribe ind hvis behandlingsbehov skulle opstå.

Den behandlende tandlæge skal, inden det fyldte 18. år, tage endelig stilling til persisterende mælketænder.

Er der tvivl, om der vil opstå behov for erstatning, henviser tandlægen til Regionstandplejen (f.eks. ved risiko for overeruption af antagonist).

Bemærk at Regionstandplejen er meget strikse med overholdelse af 18 års grænsen – så henvis derfor i god tid inden det fyldte 18. år.

I TK2 ligger en dokumentskabelon, du kan bruge til formålet.

2. Traume med (forventet) tandtab

Regionstandplejen modtager henvisninger på børn og unge som har haft et traume, der har medført at en hel tand er mistet inden 18 års alderen. Endvidere modtager man henvisninger på unge, hvor den alm. behandlende tandlæge vurderer at den traumeramte tand har en så dårlig prognose, at den på sigt vil mistes. Vi anmelder, indtil videre, også til Regionen selv om der er privat forsikringsdækning på traumet.

I TK2 ligger en dokumentskabelon, du kan bruge til formålet.

3. Eruptionsafvigelse

Eruptionsafvigelser, der er så store at de ikke kan klares ortodontisk: Det aftales med specialtandlægen, hvem der henviser til Regionstandplejen. Det kan f.eks. dreje sig om 3’ere der ikke kan nedføres, men må fjernes.

4. Mineralisationsforstyrrelser

Omfattende mineralisationsforstyrrelser, f.eks. amelogenesis - eller dentinogenesis imperfecta, henvises til Regionstandplejen eller Videnscenteret.