Henvisning internt

Interne specialistbehandlinger i Randers Kommunes Tandpleje

Det er vigtigt at ansvaret for vore patienter er entydigt af hensyn til alle de involverede behandlere og patienterne selv.

Ansvaret for en patient ligger i det daglige som udgangspunkt hos den behandlende tandlæge.

Når den behandlende tandlæge har behov for assistance fra én af specialistfunktionerne, kan ansvarsoverdragelse til den pågældende specialist finde sted – men kun for den specifikke, aktuelle behandling.

Er der behov for at flere specialistfunktioner inddrages omkring en patient, skal alle henvisninger gå gennem den behandlende tandlæge, således at den behandlende tandlæge til enhver tid har det fulde overblik over den samlede behandling og dermed har funktion som tovholder for patienten.

Fælles for alle de interne henvisninger:

  • En telefonisk aftale om henvisning skal altid foregå ved direkte kommunikation mellem den behandlende tandlæge og den tandlæge, der varetager specialistfunktionen.
  • En henvisning, der er aftalt telefonisk, skal altid journalføres og efterfølges i visse tilfælde af en skriftlig henvisning – altid i forbindelse med kirurgi.
  • Ved henvisning via mail - sørg altid for kvittering for modtagelse.