Stress

Gældende for Tandplejens medarbejdere

Udarbejdet af AM-ansvarlig: Overtandlægen

Dato for ikrafttrædelse: Maj 2024

Sidst godkendt af MED: Ny retningslinje som er godkendt maj 2024

Ajourføres af AM: Oktober 2027

Arbejdstilsynet siger følgende: Stress er en tilstand, som kan føre til både fysiske og psykiske helbredsproblemer, hvis det står på i længere tid. Om stress fører til helbredsproblemer, afhænger også af, hvor store belastninger man er udsat for. Belastningerne kan både stamme fra forhold i og uden for arbejdet.

Kortvarig stress kan vi alle opleve. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste.

Kortvarig stress kan gøre os i stand til at klare udfordringer bedst muligt, fx i trafikken, ved eksamensbordet, ved sportspræstationer, i konfliktsituationer og i forbindelse med uheld og ulykker.

Hvis en stresstilstand varer ved i dage og uger, og hvis man ikke dagligt får koblet af og får sovet tilstrækkeligt, kan man få langvarig stress. Langvarig stress kan føre til alvorlige sygdomme. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved sin stress inden det går galt.

Langvarig stress opstår, når man oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig.

Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere krav på arbejdspladsen, end man kan magte. Når man står overfor udfordringer, som man ikke kan overskue eller se løsninger på, der er direkte relateret til ens arbejde eller arbejdsplads.

Undersøgelser har vist, at seks faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer arbejdsbetinget stress:

• Lav indflydelse på egen arbejdssituation
• Følelse af meningsløshed
• Følelse af uforudsigelighed
• Dårlig social støtte fra ledere og kolleger
• For høje eller for lave krav.

Det er helt i orden at spørge ind til din kollega. Fortæl hvad du oplever, fx ændring i adfærd. Det er forskelligt hvordan kollegaen vil reagere. Hvis du oplever at din kollega ikke genkender din bekymring, er det i orden at gå til overtandlægen, souschefen eller arbejdsmiljørepræsentant.

Hvis kollegaen føler sig stresset eller ikke føler sig godt tilpas, så opfordre din kollega til at kontakte overtandlægen, souschefen eller arbejdsmiljørepræsentanten så der kan tages hånd om kollegaen.

Ved en sygemelding pga. stress er der en kollegial forpligtigelse til at holde kontakt med den stressramte. Kontaktbrevet og omsorgsopkald bruges aktivt i denne situation. Hvis det er muligt, skal kontakten fra arbejdspladsen, være den samme person.

Overtandlægen/souschefen er forpligtiget til at kontakte medarbejderen. Det gøres via forebyggende trivselssamtaler.

Randers kommunes tandpleje benytter - tiltaget Godt i Gang. Godt i gang er Randers Kommunes indsats for at fremme trivslen og sundhed hos de kommunalt ansatte, samt hjælpe til nedbringelse af sygefraværet. Indsatsen i Godt i Gang retter sig mod to målgrupper.

Det er overtandlægen eller souschefen som kontakter Godt i Gang/bevilliger eventuelle behandlinger.

Når en kollega kommer tilbage på arbejdspladsen, er det vigtigt at genopstarten bliver så god som mulig. Der kan der være brug for en midlertidig tilpasning af arbejdstid og opgaver, samt at der er fokus på støtte og sparring.

Der kan aftales opfølgnings samtale efter behov med overtandlæge eller souschefen.

• Sørg for at holde en god omgangstone – også i pressede situationer.
• Hold øje med, om nogle i teamet mistrives – og tag snakken med pågældende.
• Vær imødekommende over for nye kolleger.
• Afstem opgaver og forventninger.
• Vær en god kollega – spørg og lyt til andre.