Netværk for Oligofrenipsykiatri (O-netværk)

Ledere og medarbejdere kan kontakte netværket for faglig viden, rådgivning og sparring ifm. arbejdet med borgere med udviklingshandicap og mulig mistanke om psykisk lidelse.

Netværk for Oligofrenipsykiatrikyndig medarbejder: "psykisk sundhed". I daglig tale O-netværk og O-medarbejder

Baggrund og formål

Implementering af den nye sundhedsaftale.

I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til en oligofrenipsykiatrikyndig medarbejder.

Formål med oligofrenipsykiatisk faglig netværket er at medarbejder i målgruppen, har mulighed for at modtage faglig viden og sparring omkring de udfordringer borgere med udviklingshæmning, kan udvise ved mulig mistanke om psykisk lidelse. Netværket medvirker til dette ved at udbrede viden om oligofrenipsykiatri i relevante tilbud. Netværket samarbejder med medarbejderne fra de enkelte områder i forhold til at forbygge, at borger udvikler psykiatriske problemstillinger i tillæg til udviklingshæmning. I sager, hvor der er mistanke om psykisk sygdom kan netværket bidrage med screening, rådgivning samt hjælp til en viderehenvisning til Regionpsykiatrien. Ved afslutning af på klinik 1, kan netværket bidrage, i mindre omfang, til faglig sparring omkring pædagogiske tiltag.

Indhold

  • Formidling af viden om oligofrenipsykiatri, henunder hvordan man forbygger, at der udvikles psykiatriske problemstillinger
  • Formidling af viden om målgruppen og mulighed for at trække på O-medarbejderens ved f.eks. faste årlige besøg på relevante tilbud
  • Faglig sparring og rådgivning af pædagogisk personale vedrørende problemstillinger inden for oligofrenipsykiatrien
  • I samarbejde med personalet på borgerens tilbud, lave udredning og screening for oligofrenipsykiatriske lidelser for dermed at sikre at borgerens problematik er velafdækket, inden henvisning til psykiatrien
  • Sikring af et godt samarbejde med og udveksling af relevante informationer med Regionspsykiatri og almen praksis. Dette sker i samarbejde med personalet på borgerens tilbud
  • Evaluering af det enkelte forløb i forhold til effekt og udbytte.

Målgruppe

Alle medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, skal have adgang til en oligofrenipsykiatrikyndig medarbejder.

Udviklingshæmmede med symptomer på psykisk sygdom.

Følgende kriterier skal desuden være opfyldt:

  • Minimum 18 år (fra 21. år, hvis overflyttet fra børne- og ungdomspsykiatrien)
  • IQ på <70
  • Ikke senhjerneskadede (dvs. hjerneskaden skal være opstået før 3-4-årsalderen).

Møder

Det lokale Oligofreni Netværk mødes 4 gange årligt. Netværkets leder indkalder til møder for et år af gangen. Møderne varer 2 timer.

Mødernes placering ses i mødeindkaldelserne i Outlook. Der serveres kaffe og the.

Der afholdes netværksmøde i regionen 2 gange årlig, for oligofrenipsykiatrikyndige i samarbejde med klinik 1.

Netværkets medlemmer

Netværkets medlemmer kan bidrage med rådgivning og vejledning ift. konkret dokumentation og mulighed for henvisning til klinik 1 (Regionspsykiatrien, AUH)

Netværket består af:

  • Botilbudsleder Maria Carlsen Olesen (Botilbuddene Voksen Handicap)
  • Socialpædagog, mestringsvejleder og oligofrenipsykiatrikyndig medarbejder Malene Møller Christensen (De små Bofællesskaber)
  • Socialpædagog, neuropædagogisk underviser og oligofrenipsykiatrikyndig medarbejder Dorthe Solberg (Bostedet Høvejen)

Hvornår og hvordan kontaktes o-netværket?

Netværket kan kontaktes når en borger med udviklingshandicap fx ændrer adfærd, eller der opstår hypoteser om psykisk lidelse i arbejdet med borgeren. Netværket kan bistå med rådgivning og vejledning til at komme nærmere evt. diagnosticering og henvisning til regionspsykiatrien.

Netværket kan kontaktes med konkret henvendelse pr. mail: O-Netvaerk@randers.dk

Henvendelse skal indeholde:

  • Borgers navn og alder
  • Baggrund for henvendelsen (adfærd, tidsperspektiv og hypoteser)
  • Ønsker til rådgivning og vejledning
  • Kontaktpersons oplysninger.

Herefter vil kontaktpersonen blive kontaktet af en oligofrenipsykiatrisk medarbejder med henblik på yderligere afklaring om rådgivningsforløb.