Netværk for forflytningsvejledere

Fokus på forflytninger samt sikre, at den faglige viden udbredes, udvikles og forankres i hverdagen.

Formål og baggrund

Formålet med netværkets arbejde er, at videns dele omkring forebyggelse af arbejdsskader og sikre korrekte forflytninger og anvendelse af hjælpemidler i det pædagogiske arbejde.

Formålet er ligeledes, at bidrage til en kendt struktur og systematik på de enkelte arbejdspladser ift. oplæring og instruktion af nye kollegaer - samt opfølgning generelt.

Netværket er etableret for at sikre, at den faglige viden udvikles og understøttes af sparring med andre forflytningsinstruktører samt forflytningsvejledere. Netværket kan endvidere bruges til undervisning samt muligheden for, at få ny viden og blive inspireret.

Der vil være viden om forflytning på fire niveauer:

  • Forflytningsinstruktør
  • Forflytningsvejleder
  • Den enkelte medarbejder på de relevante arbejdspladser
  • Ledelse.

Forflytningsinstruktør

  • Formidler ny viden fra kurser/samarbejdet med forflytningsvejledere/rehabiliteringskoordinator i SKO til forflytningsvejlederne
  • Tovholder på undervisningsaktiviteter på de enkelte arbejdspladser (aktiviteterne planlægges på de årlige netværksmøder)
  • Indgår i netværksgruppe med hhv. a) Omsorgsområdet og b) forflytningsvejlederne i Socialområdet

Forflytningsvejleder

  • Sikrer den kontinuerlige oplæring af nye medarbejdere og brush up for alle andre
  • Sikrer, sammen med borgers kontaktperson, at der udarbejdes forflytningsvejledning og at denne løbende opdateres
  • Opmuntre kollegaer til at have fokus på forflytning og tage emnet op på møder
  • Indgå i tværgående netværksgruppe på tværs af Socialområdet
  • Sikrer, at viden og opmærksomhedspunkter bringes videre til forflytningsinstruktør samt daglig leder.

Den enkelte medarbejder

  • Ansvarlig for, at følge relevante forflytningsvejledninger
  • Ansvarlig for, at tage kontakt til forflytningsvejleder, AMR eller leder hvis der opleves forflytningsproblematikker
  • Ansvarlig for, at sige fra overfor forflytninger, hvor egne kompetencer ikke svarer til de kompetencer der skal bruges ift. forflytningsvejledningen

Daglig leder

  • Ansvarlig for at forflytningsinstruktioner og arbejdsmiljøloven overholdes
  • Ansvarlig for at den enkelte medarbejder har opnået basale kompetencer i forflytninger og bruger disse korrekt i hverdagen. Dette sker gennem et samarbejde med forflytningsvejleder og via deltagelse i undervisning.
  • Ansvarlig for, at den enkelte medarbejder vedligeholder de basale kompetencer og opnår ny viden ift. nye hjælpemidler. Dette sker gennem samarbejde med forflytningsvejleder.

Indhold

Netværksgruppen har tidligere udarbejdet materiale, som ligger på alle tilbud omkring forflytning - generelt indenfor handicapområdet. Disse mapper revideres på møderne ligesom der planlægges undervisningsaktiviteter. Derudover berøres emner som forflytningsbeskrivelser, APV redskaber, afprøvning af forflytningsteknikker, undervisning og sidemandsoplæring af nye kollegaer mv. Vigtigt er også tiden til sparring omkring konkrete problemstillinger.

Netværksgruppen byder ind med aktuelle emner til møderne, der sættes på dagsordenen.

Målgruppe

Netværket henvender sig til forflytningsinstruktører samt forflytningsvejledere der hører til under socialområdet.

Møder

Netværksgruppen mødes 2 gange årligt og møderne holdes som udgangspunkt på Hjælpemiddelhuset. Derudover er der konkrete ønsker omkring undervisning. Møderne afvikles i tidsrummet 13.00-15.00.

Lederrepræsentant for netværksgruppen indkalder til netværksmøderne.

Der serveres kaffe, te og vand til møderne – der er mulighed for parkering ved Hjælpemiddelhuset.

Nuværende medlemmer

Medarbejdere der varetager opgaven som forflytningsinstruktør:

  • Mie Agerskov Nyboe (LBG)
  • Michala Mølgård Bisballe (Marienborgvej), er lige nu på barsel.

Medarbejdere der varetager rollen som forflytningsvejleder:

  • Joan Thenza Høgh Kristensen (BCH)
  • Karen Bach Gustafsson (BCH)
  • Anne Lise Pedersen (BCH)
  • Helle Albertsen Jensen (Høvejen)
  • Lisbeth Steengaard Berg (Marienborgvej)
  • Ewa Malanovicz (Dagtilbuddet på Aktivitetscenter Randers)
  • Tina H. Søndergaard (Neptunvej)
  • Gitte Pedersen (Lucernevej)
  • Lene Skotte Møller (Lucernevej)
  • Mette Toudal Andersen (Kastanjebo).

Lederrepræsentant:

  • Lene Blak Soelberg (Marienborgvej).

Kontakt

Arbejdsmiljøloven

Ifølge Arbejdsmiljøloven er det enhver arbejdsgivers pligt at opstille de nødvendige rammer for, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er strafbart at overtræde loven.

Det betyder, at både den øverste og den daglige ledelse har ansvaret for at give ansatte en ordentlig oplæring i forflytningsteknikker, der modvirker arbejdsskader og nedslidning.

Hvordan dette finder sted i praksis, samt omfanget af oplæringen, siger loven ikke noget konkret om. Men ledelsen kan for eksempel tage initiativ til, at der bliver uddannet forflytningsvejledere og udforme en forflytningspolitik samt sørge for, at det er muligt at efterleve den i praksis på arbejdspladsen.

Det er også arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der er den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at udføre en arbejdsopgave forsvarligt, samt at stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed.

Som ansat har man på den anden side også pligt til at efterleve de lokale aftaler/politikker, der er lavet på ens arbejdsplads, samt de anvisninger, man får, for eksempel hvad angår teknikker og brug af hjælpemidler.

Det er Arbejdstilsynet i Danmark, der er arbejdsmiljølovgivningens øverste myndighed. Arbejdsmiljøloven er en generel lov, der er meget overordnet i sine formuleringer. Arbejdstilsynet udarbejder derfor også vejledninger, der beskriver, hvordan den generelle lovgivning kan fortolkes inden for specifikke arbejdsområder, samt arbejdsmiljøvejvisere, der behandler de mest almindelige arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher. Der er udarbejdet vejledninger og vejvisere, der dækker forflytningsområdet.

Læs Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser for døgninstitutioner og hjemmepleje.