Offboarding

Enhver begyndelse har også en slutning, og det samme gælder af og til for medarbejdere.

Offboarding kan derfor ses som den anden side af onboardingen. Mange arbejdspladser investerer tid og ressourcer i at sikre et godt onboarding, men en god offboarding er mindst lige så vigtig, at have fokus på for her er meget læring at hente.

Når medarbejdere forlader arbejdspladsen, forsvinder vigtig viden og kompetencer ofte sammen med dem. Offboarding handler derfor om at beholde vigtige kompetencer og sikre den bedst mulige afsked, når en medarbejder forlader arbejdspladsen. Det spiller ingen rolle om medarbejderen selv vælger at stoppe, eller om de er blevet opsagt. En succesfuld offboarding skal sikre, at forholdet mellem medarbejder og arbejdspladsen/organisationen forbliver positivt.

Gode råd til offboarding

Husk den gode dialog! Inviter medarbejderen til en kop kaffe og en exit samtale, og vær åben og nysgerrig på hvorfor medarbejdere ønsker at stoppe. Ved exit samtaler kan du få indsigt i alt fra arbejdsopgaver, til kulturen og typen af ledelse. Derfor kan en exit-samtale give en masse information du ellers aldrig ville opdage selv. Information som kan være vigtig viden i at skabelsen i det gode arbejdsmiljø og den attraktive arbejdsplads.

Exit-samtaler – citat fra den virkelige verden

"Der er så meget læring om egen organisation i exitsamtaler. Så inviterer medarbejderen ind til en kop kaffe og en snak om hvorfor samarbejdet er nået til en afslutning – om ikke andet så for at sende medarbejderen ud ad døren med en god oplevelse af, at den sidste snak var over en kop kaffe".

Citat: Susanne Ravnkilde, Centerleder for Levemiljøer