Nyuddannede
Nyuddannede unge i deres første job er en gruppe, som kræver særlig opmærksomhed, fordi skiftet fra studier til arbejdsliv kræver ekstra omstilling og tilpasning.
Her er noget af det vi skal være opmærksomme på, men hvis du gerne vil vide hvad betyder noget for din unge nyansatte, så tag en åben og nysgerrig snak med din unge nyansatte.
Mening motiverer
Mennesker motiveres af forskellige opgaver og motivationen er vigtig for trivslen. Vær nysgerrig på hvilke opgaver der motiverer den nyansatte – det kan I fx gøre ved brug af motivationsgrafen.
Overvej, om I tidligt i ansættelsen kan finde opgaver, der giver ekstra mening, så den nyansatte kan bruge sine kompetencer og dermed hurtigt kan føle sig kompetent til sit arbejde. Det styrker følelsen af at høre til.
Faglig udvikling og fordybelse
Der skal afsættes ekstra tid til faglig udvikling og fordybelse i starten af et ansættelsesforhold.
Overvej, hvad jeres mulighed er for at efterkomme dette – fx i form af faglig sparring, deltagelse i udviklingsopgaver, relevante faglige kurser m.m.
Arbejdsmængde
Nye arbejdsopgaver, nye kollegaer og ny kultur kan være overvældede.
Overvej om det er muligt at give mere tid til opgaverne i starten og gradvist optrappe arbejdsmængde.
Ansvar i opgaven
I de fleste jobs er det vigtigt at den nyansatte kan følge en kollega gennem en periode inden der bliver givet fuldt ansvar i opgaven.
Overvej hvilke muligheder I har for en føl-ordning, eller hvordan de nyansatte kan følge én eller flere kollegaer i den første tid.
Arbejdsskader
Mange arbejdsskader og arbejdsulykker sker i de første måneder af ansættelsen. En veltilrettelagt introduktion er afgørende – særligt for nyansatte som skal lære hvordan jeres praksis er.
Overvej hvordan I sikre en god introduktion til både de fysiske og psykiske hjælpemidler i jobbet, og hvordan I gør den nyansatte opmærksom på de risikomomenter de er tilsted i jobbet.
Integration går begge veje
Husk at den faglige og sociale introduktion går begge veje. Den nye kollega bringer viden, erfaring og nye idéer med sig, som arbejdspladsen kan lære af.
Overvej, hvordan I kan være åbne for de nye input og sammensæt modtagelsen på en måde, så I bedst muligt udnytter dem. Måske I endda kunne have lyst til at arbejde med den omvendte mentorordning?
Kulturforskellen fra uddannelse til arbejdsliv
Det er en overraskelse for nogle nyuddannede i første job at erfare, hvor mange andre ting end faglighed, der har betydning. Der handler blandt andet om beslutningsgange, ledelse, sociale relationer, uformelle relationer og anciennitet.
Overvej hvordan I får introdukseret den unge nyansatte til kulturen på jeres arbejdsplads – både den formelle og uformelle.