Onboarding
I Social og Arbejdsmarked vil vi gerne prioritere, at nye medarbejdere har en god oplevelse af at træde ind på arbejdspladsen.
Et veltilrettelagt og struktureret introduktionsforløb giver den nye de bedste forudsætninger for at skabe værdi og blive glad for sit nye job.
Hvorfor onboarding?
Onboarding handler om bevægelsen fra at træde til, til at høre til.
God onboarding handler i høj grad om trivsel, effektivitet og kvalitet. Medarbejdere som har oplevet en god onboarding, bliver længere i deres job, og de er samtidig hurtigere, til at lykkes og skabe værdi i deres nye job - både til gavn for dem selv og for arbejdspladsen. Et onboarding program skal derfor designes til både at sikre tilknytning, produktivitet, og ikke mindst skabe og vedligeholde engagement og motivation hos medarbejderen.
For den nye medarbejder handler onboarding om følelser:
- Følelsen af at forstå og passe ind organisationens kultur
- Følelsen af at kunne klare jobbet
- Følelsen af at kunne navigere sikkert rundt i organisationen uden at lave for mange fejl
- Følelsen af at bidrage til samarbejdet
- Følelsen af at præstere og bidrage til organisationen.
En god onboarding er desuden med til at nedbringe arbejdsskader og arbejdsulykke i den første tid af ansættelsen.
Alle arbejdspladser i Social og Arbejdsmarked skal gerne lykkes så godt som muligt med onboarding af nye medarbejdere. For at understøtte den ambition er der udviklet et fælles koncept for onboarding, som kan anvendes på tværs af alle arbejdspladser – med respekt for, at arbejdspladserne er forskellige.
Konceptet udgør et fælles fundament der kan tages udgangspunkt i, men skal anvendes fleksibelt og tilpasses den enkelte arbejdsplads og konkrete situation.
God arbejdslyst – og god onboarding!