Internt køb og salg - kompetenceudvikling

Principper for internt køb og salg af ydelser i forhold til kompetenceudvikling på socialområdet

Som udgangspunkt bistår enhederne på tværs af socialområdet hinanden med viden og undervisning uden beregning ud over de eventuelle omkostninger, der kan være forbundet med leje af lokale eller køb af forplejning. Der opkræves dermed ikke for det timeforbrug, der vil være i forbindelse med selve undervisningen eller forberedelsen heraf.

Der kan dog være undtagelser fra ovenstående udgangspunkt. Det kan forekomme hvis:

  • Kursusaktiviteten er en gentagende og tilbagevendende aktivitet med et omfang, der belaster driften ifa. fravær fra kerneopgaven
  • Kursusaktiviteten forudsætter, at underviser skal gennemføre opkvalificeringsforløb for at kunne gennemføre undervisningen
  • Der er mange deltagere fra andre enheder end socialområdet.

Skal der opkræves beregning for ovenstående aktiviteter, skal dette drøftes på et centerledermøde, med henblik på at sikre en koordineret forståelse af behovet for at afvige fra udgangspunktet.

Skulle opkrævningerne skabe et overskud, reserveres disse midler til at skabe nye fælles kompetenceudviklingsaktiviteter for socialområdet. Prioriteringen heraf drøftes ligeledes på et centerledermøde.

Timepris for ovennævnte aktiviteter beregnes i 2023 med 360 kr.